Medarbejdere i danske dagligvarebutikker skal lægge øre til lidt af hvert - både på godt og ondt.
Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er alle kunder, der behandler personalet lige pænt, og det kan de nu skrive under på i SuperBrugsen i Morud.
Forleden skabte en kvindelig kunde uro i butikken af flere gangen inden for 24 timer, hvilket må siges at være noget af en præstation.
Og årsagen til postyret vil helt sikkert få dig til at ryste på hovedet.
Sådan skriver B.T.
Når der er lukket, er der lukket
Egentlig skulle kvinden bare hente en pakke i butikken - men det kunne ikke lade sig gøre, da pakkeshoppen var lukket.
Det havde hun dog lidt svært ved at acceptere.
Første gang blev en lukkeansvarlig medarbejder verbalt overfuset, da han måtte afvise kundens ønske om at hente sin pakke. Dagen efter gentog episoden sig, og her var det butikkens souschef, Amalie Smidt, der var i front.
"Jeg forklarede hende stille og roligt, at vi ikke havde mulighed for at udlevere hendes pakke, og at vi skilter vidt og bredt med pakkeshoppens åbningstider," forklarer hun.
I stedet for at komme igen en anden dag, eskalerede situationen, da kunden hævede stemmen og beskyldte butikken for dårlig kundeservice.
Håber på bedre humør fremover
De to situationer med kvinden førte til, at Amalie Smidt lavede et opslag på LinkedIn.
Opslaget har fået masser af opmærksomhed og sat fokus på den udfordrende kundeadfærd, som butiksansatte af og til må finde sig i.
Ifølge Coops HR-direktør, Lotte Hjortlund Andersen, er det heldigvis sjældent, at kunder opfører sig så aggressivt.
Hele situationen endte med, at Amalie Smidt fik overtalt kunden til at vente 45 minutter, til pakkeshoppen åbnede.
"Jeg håber bare, hun er i bedre humør, hvis hun handler her igen," udtaler souschefen afslutningsvist.