Amalie Szigethy melder ud: "Det er endelig slut"

Nyheder
Her ses mor og datter sammen i pr-materialet til programmet "Der er et yndigt land". Foto: Nent Group
På Instagram deler Amalie Szigethy et langt opslag, hvor hun slår fast, at det nu er slut.

Lige nu læser andre også

På sin Instagram-profil delte Amalie Szigethy et sort billede, med en lang tekst. 

I teksten beskriver hun, hvordan det nu er gået op for hende, at hun har levet i en usund relation. En relation der nu er slut, skriver hun.

"Det er så vanskeligt for mig at forstå hvad der er sket for mig det seneste år med den mand jeg troede elskede mig," indleder hun sit opslag, før hun fortsætter:

"At bevise, overbevise og forklare om den psykiske vold jeg har været igennem. Den viser sig ikke som blå mærker, men føles som et indre pres og en nervøsitet, som nedbryder personligheden og selvstændigheden på mig som menneske. Jeg har følt mig igennem længere tid meget alene, fordi det er svært at forklare den psykiske vold til andre. Jeg har været meget uvidende," lyder det. 

Foto: Amalie Szigethy/ Instagram 

Amalie skriver ikke hvem manden hun omtaler er. Dog antydes der i opslaget, at det er en mand som hun har været romantisk involveret med.

I februar i år, stod Amalie frem og bekræftede, at hun og Mikkel Skelskov dannede par. Det er også Mikkel Skelskov der er far til Amalies to døtre, Josephine og Hannah. 

Amalie har tidligere fortalt på sin Instagram-profil, at hende og Mikkel ikke delte hjem, på trods af, at de dannede par. Her fortalte hun, at denne familiekonstellation passede godt hos dem. 

Nu er det slut 

Om det er Mikkel Skelskov som Amalie omtaler i opslaget, det har Amalie ikke bekræftet, da der ingen steder nævnes navn på den omtalte mand.

Amalie fortæller, at hun i lang tid har undgået alle signaler.

"At det er det, som desværre har forgået i mit liv igennem længere tid med en mand som jeg troede ville mig det bedste. Jeg har undgået alle signaler omkring mig fordi jeg har håbet og troet på at narcissisten ( ham ) inderst inde er et godt menneske, der er i stand til at elske mig," lyder det.

Nu kæmper Amalie for sine børn, fortæller hun.

"Jeg har kæmpet. Jeg kæmper for mine børn. Jeg er stærk for mine børn. Ingen kan slå mig ned som mor. Men jeg har været plaget af skam- og skyldfølelser, håbløshed, og været utryg og ulykkelig, stresset og udmattet og jeg har ikke vidst hvorfor. Det ved jeg nu. Hvorfor jeg har brug for at dele det her?," skriver hun og forklarer, hvorfor hun deler det:

"Jeg har brug for at retfærdiggøre hvad jeg har været igennem overfor de mennesker som følger mit liv. Idag har jeg taget et valg. Et valg som har taget mig længe om at træffe.  Men jeg kan ånde lettet op, fordi jeg har afsluttet mit mareridt. Jeg vil ikke mere og det er endelig slut. Jeg er en fri kvinde. Tak fordi I læste med. Min hverdag. Mit liv. Min historie," slutter hun af. 

Du kan se hele opslaget her.

Anbefalet til dig