Amalies datter bidt af familiehund

Nyheder
Her ses mor og datter sammen i pr-materialet til programmet "Der er et yndigt land". Foto: Nent Group
Familiens hund mistede besindelsen og det gik udover den kendte forsidefrues lille datter.

Lige nu læser andre også

De fleste hundeejere fryger, at deres firbenede ven mister besindelsen og bider fra sig. Det skrækscenarie blev for nyligt til virkelighed for Amalie Szigethys mor, Lotte Lytton Kejser. Hendes hund, Tanne, bed nemlig hendes barnebarn. 

Det får nu konsekvenser for hunden, fortæller Lotte Lytton Kejser i et opslag på Instagram.  

"Gamle, smukke, elskede Tanne. Min trofaste lille gutterinde. Hun skal i hundehimlen på torsdag kl 11. Det er så mærkeligt og så hårdt at kende dødsdagen på sin hund," skriver Lotte Lytton Kejser, inden hun fortsætter: 

"Jeg kan slet ikke navigere i det her. Den lille ven jeg hentede i Gilleleje i kennel og kørte hjem med hende i en skotøjsæske. Større var hun ikke. Nu er Tanne 17 år og har ondt i sin krop."

Fik sig forskrækkelse

Årsagen til, at Lotte Lytton Kejser har truffet den hårde beslutning er, at Tanne kom til at bide hendes barnebarn Josephine, der er datter af Amalie Szigethy. 

Det er særligt årene, der har sat sine spor på hunden, fortæller hundeejeren. 

"Hun er blevet lidt dement og lidt forvirret. Hun bed Jose i ansigtet uden anledning. Ikke noget vi kunne se komme. Biddet blev ikke varslet med en knurren eller et nap. Det blev et bid."

Udover en forskrækkelse, kom barnetbarnet dog ikke noget til, forsikrer Lotte Lytton Kejsere videre i opslaget på Instagram. 

"Heldigvis skete der intet alvorligt. Selvfølgelig alvorligt nok. Jose blev forskrækket og ulykkelig. Ligesom vi andre var dybt chokerede over at vores trofaste og kærlige Tanne kunne bide."

Hun understreger dog, at hundens adfærd er ejerens ansvar. 

"Som hundeejer er man ansvarlig for, at ens hund ikke laver ulykker eller personskade. Det skete alligevel."


 

 

Anbefalet til dig