Først fandt amatørarkæologen Sidse Stephensen 13 mønter på en mark uden for Sdr. Rind. Så blev en flere måneder lang operation sat i værk, som har ført til, at der nu er fundet 6.673 penninge fra 1300-tallet på det samme afgrænsede område. Det er den største møntskat, der nogensinde er fundet med detektor i Danmark, og mønterne er med til at fortælle en vigtig historie om dengang, Danmark i otte år var uden konge. Det fortæller Viborg Museum i en pressemeddelelse.
"Den 3. januar 2021 blev Viborg Museum kontaktet af amatørarkæologen Sidse Stephensen. På en mark uden for Sdr. Rind, som ligger sydøst for Viborg, havde hun fundet 13 danske penninge fra 1300-tallet med sin detektor. Ikke nok med det – hendes detektor indikerede, at der ville gemme sig mange flere," skriver museet.
Viborg Museums danefæansvarlige, museumsinspektør Mikkel Kieldsen, besigtigede stedet den følgende dag. Sammen med betroede kolleger fra Midtjysk Detektorforening besluttede parterne at fortsætte afsøgningen, som har fundet sted i løbet af de forgangne måneder.
Den møjsommelige proces førte til det, der med al rimelighed kan betegnes som en historisk jackpot: Det, der startede med 13 mønter, voksede sig nemlig til en vaskeægte møntskat på hele 6.673 mønter.
Historiens største skat fundet med detektor i Danmark
Mønterne er alle danske penninge fra perioden ca. 1310-1330, og det er den største møntskat fundet med en detektor i Danmark.
Nedlæggelsesstedet blev spottet efter en systematisk undersøgelse af pløjelaget i det omkring 200 kvadratmeter store søgefelt på marken. Kun de nederste centimeter af et lerkar var bevaret, men på karrets bund fandt man 596 mønter.
De resterende mønter er fundet af en lille flok frivillige amatørarkæologer, som tilsammen har brugt mere end tusind timer på indsatsen.
”Mønterne repræsenterer en stor historisk værdi, da de er med til at fortælle historien om en helt særlig periode i historien. I otte år frem til 1340 var Danmark nemlig formelt og reelt uden konge. De forgangne år var exceptionelt turbulente, og efter både dyre krige og en pantsætning af store dele af kongeriget gled magten over til hjemlige stormænd og udenlandske fyrster,” fortæller Mikkel Kieldsen. Han forklarer videre:
”Det hele kulminerede med kongemagtens totale fallit, som samtidig førte til, at landet i disse skelsættende otte år heller ikke havde nogen form for central styring. Den store usikkerhed, som den manglende kongemagt medførte, fik folk til at gemme deres værdier – blandt andet ved at grave dem ned.”
Mønterne havde en svimlende værdi for langt de fleste af datidens borgere i Danmark, og for knap 7.000 penninge vurderer Viborg Museum, at man kunne købe ca. 16 køer eller tre arbejdsheste.
Forhåbning om at fremvise skatten på det nye Viborg Museum
Fundet af Stenmoseskatten, som den officielt vil blive kaldt, sker på et heldigt tidspunkt for Viborg Museum. Om få år vil et helt nyt bymuseum nemlig åbne i Viborgs Domkirkekvarter, hvor netop kongemagten i middelalderen bliver et vigtigt tema.
Viborg indtog i denne periode af historien en central placering i de gentagne magtkampe om tronen, hvilket især skyldtes, at det var ved Nørrejyllands landsting i Viborg, at kongen blev valgt af stormændene.
Et særligt udstillingsrum på museet vil blive dedikeret magtkampene om tronen, og det er her, at Viborg Museum håber, at Stenmoseskatten, der som danefæ tilhører Nationalmuseet, kan fremvises.
