Anders Breinholt: Det er slut

Af: Thea Andersen

|

16/12/2022

Nyheder
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anders Breinholt bekræfter nu, at han stopper i sit eget firma.

Lige nu læser andre også

"Alt godt kan have ende! Og det er lige præcis sådan det er med mig og Pineapple."

Sådan indleder tv-værten Anders Breinholt et opslag på Instagram.

I opslaget bekræfter han, at han fra den 1. januar 2023 stopper som ansat i sit eget firma, Pineapple Entertainment ApS.

"Jeg har efter mange lange og modne overvejelser besluttet mig for at sige pænt farvel til det firma, som jeg sammen med Ricco (Wichmann, red.) og Banijay (produktionsselskab, red.) skabte for næsten 10 år siden," lyder det fra den populære tv-vært.

Anders Breinholt udtrykker samtidigt sin taknemmelighed over for de personer, han har mødt gennem firmaet.

"Det har været 10 helt igennem fantastiske og lærerige år, og jeg kan næsten ikke udtrykke nok taknemmelighed for alle de kollegaer/medarbejdere jeg har haft i min tid i Pineapple, uden dem Intet Pineapple. Det har været en fornøjelse - Ydmygt tak til alle medarbejdere, Ricco, Ole, Martens, Mads, Houlind, Peter Hansen og Karoline. Jeg har også valgt at afhænde min ejerandel i Pineapple Entertainment - den er dog endnu ikke afsat / afsluttet, så indtil dette er sket, er jeg stadig medejer, men ikke ansat," skriver han.

Fremtiden ser heldigvis lys ud for ”Breinholts Julekalender”-værten.

Den byder nemlig på masser af indhold, som den 50-årige blandt andet skal være afsender på.

Noget, som han glæder sig meget til, men endnu ikke løfter sløret på. Han lover dog, at der kommer "meget mere om det i 2023".

Anbefalet til dig