Andreas Bo løfter sløret: Skal være vært på DR-program

18/01/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: PR - Andreas.dk
Nu kan danskerne se frem til, at opleve Andreas Bo i en helt ny rolle.

Mest læste i dag

Den 6. februar løber Danmarks Insamlingen til fordel for coronakrisens børn af stablen - og det bliver blandt andet med den kendte komiker Andreas Bo i spidsen. Han kommer dog ikke til at stå helt alene, for også kendte navne som Silja Okking som er vært på Ramasjang, samt Mark Stokholm og Mette Blume Rieck der også skal være værter på programmet, og som begge er værter på Aftenshowet.

Én gang om året går intet mindre end 12 humanitære organisationer og DR sammen, hvor de samler ind for at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande, for at opnå FNs verdensmål. I år bliver dog dog lidt anderledes, da Danmarks Indsamlingen samler ind til fordel for de børn, der er hårdt ramt af coronakrisen. 

Showet vil blive sendt live fra Tinghallen i Viborg. 

Selvom at det ikke er børn der er hårdest ramt, hvis vi ser på hvor hårdt corona rammer sygdomsmæssigt - så er det dem, der kan blive hårdest ramt, skriver holdet bag Danmarks Indsamling i en pressemeddelelse.

Til de børn som mister håbet

“Hjælpen i år går til de børn, som ikke får akut lægehjælp og livsnødvendige vacciner, fordi sundhedssystemet er brudt sammen. Til de børn, som risikerer at dø af sult eller fejlernæring, fordi deres familier ikke længere kan tjene penge til mad. Til krigsramte og forældreløse børn og unge, som har ekstra brug for beskyttelse og omsorg. Og til alle de børn, som langsomt mister håbet om en bedre fremtid, fordi deres skole er lukket på ubestemt tid," står der i pressemeddelelsen.

På sin Instagram-profil fortæller Andreas Bo, at han glæder sig meget til den nye udfordring.

Andreas Bo ser frem til at være en del af indsamlingen. Det afslører han på Instagram.

“Vigtigst er den gode sag. Men man må jo også gerne glæde sig, over endnu en spændende udfordring i godt selskab 6/2-21,” skriver han i et opslag, hvor han har delt et billede af de fire værter sammen med.

Siden 2007 har danskerne doneret til Danmarks Indsamling, og gennem de tidligere indsamlinger er der blev samlet mere end en milliard kroner, der er gået til 12 organisationers indsats i Afrika, Asien og Latinamerika.

Danmarks Indsamling kan ses på DR1 lørdag d. 6. februar 2021

Anbefalet til dig