Anerkendt fransk medie: EM i fodbold udsættes

12/03/2020

Nanna Christina Smidt

Dette er et holdfoto af vores danske fodboldlandshold, som vi måske ikke får at se til sommer alligevel. Foto: Shutterstock.
Det franske magasin L'Equipe skriver nu, at EM-turneringen i fodbold, der skulle være afviklet til sommer, bliver udsat til 2021.

Mest læste i dag

 

Turneringen skulle have fundet sted 12 forskellige europæiske lande – blandt andet Danmark.

Coronavirus er igen synderen

Vi kommer højest sandsynligt til at kigge langt efter danske landsholdhelte som Schmeichel eller Eriksen. I hvert fald hvis man skal tro det franske medie L'Equipe. Det skriver Ekstra Bladet.

Coronapandemien har allerede været skyld i adskillige aflysninger. Og det meget respekterede franske magasin L'Equipe, fortæller nu, at UEFA i næste uge tager en beslutning om at rykke sommerens EM-slutrunde i fodbold til 2021.

Danmark havde tre kampe på hjemmebane i Parken mod Finland, Rusland og Belgien.

Hvis dette er sandt så rammes fodbolden nu, hvor det gør allermest ondt.

Skal give plads til andre turneringer

Ifølge det franske magasin, så er det faktisk ikke af frygt for coronavirus til sommer, at EM rykkes, men derimod for at give plads til andre kampe.

L'Equipe mener nemlig at vide, at UEFA vil suspendere både Champions League og Europa League.

Besluttes den 17. marts

Alle de store beslutninger skulle gerne blive taget den 17. marts, hvor UEFA angiveligt vil udsætte EM i fodbold, for at kunne færdiggøre de nu suspenderede klubturneringer. Det vil de ifølge magasinet gøre i perioden 12. juni til 12. juli – altså der hvor EM skulle være afholdt.

Nations Leauge kommer også på tværs

Nations League er også en af grundene til, at EM skal rykkes. Det er nemlig ikke alle EM-billetter der er uddelt endnu. Der mangler stadig fire kampe, som skulle være spillet i marts, og når de nu er aflyst, skal der findes tid til at spille dem inden EM kan afvikles.  

Det ser endnu ikke ud til, at torsdagens kamp i Europa League, hvor FC København skal møde Istanbul Basaksehir, er aflyst endnu. Men returkampen er uvis.

 

 

 

Anbefalet til dig