Hvis hun selv skulle sige det, så kunne én ting dog være gjort anderles. Det kunne eksempelvis være dengang hun fik et barn.
”Jeg havde aldrig haft med babyer at gøre, ikke engang været babysitter. Det havde gjort, at jeg måske havde fundet ud af, at det ikke var så nemt,” siger ’Vild med dans-dommeren, Anne Laxholm til B.T.
Hun siger, at selv nu, er det ikke noget nemt projekt. Hun blev mor til datteren Lisamaria i en alder af 38 år.
Anne Laxholm og hendes mand boede på daværende tidspunkt i England, og de havde danset sig til toppen af de internationale ranglister. De var sågar dobbelte verdensmestre.
Dansen fyldte det hele
Det er derfor ikke overraskende, at dansen fyldte meget i deres liv.
”Vi vidste ikke, om vi kunne få børn. Dansen tog det ene og det andet, og pludselig var jeg 37, og han var 39. Hvis vi skulle have en familie, skulle det være snart,” siger hun.
Anne Laxholm blev gravid, og det medførte, at de måtte omstrukturere deres liv fra den ene dag til den anden. Det betød blandt andet, at de måtte sige farvel til deres aktive karriere.
”Min mand skulle fortsætte med at undervise rundt omkring i verden, men vi havde i 1986 startet firmaet Chrisanne sammen med et østrigsk dansepar, som også boede i London, og der startede jeg nu med at arbejde. Og jeg elskede det.”
Hun håber på at blive mormor
Anne Laxholm havde dog ingen erfaring med babyer, og de fik derfor en barnepige.
Hun fortryder intet, men det gik hurtigt op for hende, at hun ikke skulle have flere børn.
Laxholms datter er i dag 30 år, og hvis skæbnen vil, at hun bliver mormor, ville hun blive glad, siger hun slutteligt.