Annette Heick får muligheden - men vil ikke benytte sig af den

Nyheder
Foto: Andreas Beck
Nu vinker sangerinden farvel til en del af sin garderobe, da hun sælger tøjet til fordel for velgørenhed

Lige nu læser andre også

Snart kan man møde en helt særlig gæst bag disken i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik 2nd by Nutid på Amagerbrogade 9A i København. Det sker torsdag den 17. juni. Mellem kl. 14-16, når Annette Heick står bag disken i butikken, hvor kunderne får mulighed for at købe tøj fra sangerindens klædeskab.

Annette Heick har en i lang årrække været ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp og været med til at sætte fokus på genbrug og verdens fattigste.

”Genbrug giver så god mening. Jeg er vild med tanken om, at mit aflagte tøj får et nyt liv hos et andet menneske,” siger Annette Heick og fortsætter:

”Selv om det her er en god mulighed for at få ryddet op i skabet, har jeg på fornemmelsen, at jeg kommer hjem med nyt, brugt tøj. 2nd by Nutid har ry for at ligge inde med fantastisk genbrugsguld.”

Skiller sig ud

2nd by Nutid bliver drevet af unge, frivillige kræfter. Den skiller sig ud fra Folkekirkens Nødhjælps øvrige butikker ved at henvende sig til en yngre målgruppe – selvom alle selvfølgelig er velkommen, fortæller Folkekirkens Nødhjælp i pressemeddelelsen. 

Genbrugsbutikken vandt i efteråret 2020 en intern konkurrence i Black Friday-ugen. Her deltog alle Folkekirkens Nødhjælps 116 genbrugsbutikker i en konkurrence om at sælge flest varer.

Præmien var et besøg af Annette Heick, og torsdag den 17. juni inkasseres gevinsten så.

”Vi glæder os til at vise butikken og vores brede sortiment frem for Annette – og så er vi spændte på at se, hvilket tøj hun har med,” siger Olivia, frivillig 2nd by Nutid.

”Og vi lover, at det bliver en hyggelig eftermiddag med musik og et glas bobler til vores gæster.”

 

 

Anbefalet til dig