Annette Heick raser mod DR: - Det er deres tab

Af: Thea Andersen

|

24/10/2022

Nyheder
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Keld og Hilda Heicks datter raser nu mod DR.

Lige nu læser andre også

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når den 50-årige Annette Heick italesætter DR’s behandling af kvindelige kunstnere. Det skriver Dagens.dk.

Hun ved dog også om nogen, hvordan det er at være kvinde i underholdningsbranchen. Hun har nemlig hovedroller i de største danske musicalopsætninger, hun er sangskriver, tv-vært, journalist og debattør.

På sociale medier har hun for et par dage siden delt en video, hvor hun fortæller, at hun langt fra er tilfreds med DR’s håndtering af kvindelige kunstnere i radio. 

Helt konkret drejer det sig om, at radiokanalen P4 i hendes optik ikke spiller nok musik af kvindelige kunstnere over 45 år. I videoen siger hun blandt andet: 

“Jeg ved ikke, hvad DR bilder sig selv ind, men jeg synes, det er utroligt, at man stadigvæk synes, man henvender sig til voksne, modne kvinder.”

Se videoen nedenfor.

Hun afslører, at det hele startede, da hun i forbindelse med sangerinden Tina Dickows 45-års fødselsdag den 14. oktober skrev en hilsen til hende på Instagram. 

Her fortalte hun, at hun havde ét fromt ønske om, at kollegaen vil få sin musik spillet på DR og P4. 

Dertil blev hun gjort opmærksom på, at hendes 67-årige kollega Lis Sørensen rent faktisk blev spillet på P4 - men kun fordi, at den erfarne sangerinde har fået hendes søns bidrag til albummet. 

Hendes opslag er på mange måder et opråb til at tage problemstillingen seriøst. Det er især et opråb til DR’s generaldirektør, som bliver nævnt flere gange i videoen.

Annette Heick og DR har nu etableret kontakt, afslører hun.

Se Instagram-opslaget nedenfor.

Anbefalet til dig