Annette Heick er et af de mest kendte ansigter i hele kongeriget, Danmark. Ydermere har hun nogle forældre, som i den grad også har været i showbiz meget længe.
Måske skulle man tro, at det at være datter til to kendte personligheder kunne være en fordel på datingmarkedet. Sådan har det dog ikke været. I hvert fald ikke for Annette Heick.
I det seneste afsnit af B.T.- Podcasten 'Det vi taler om', afslører hun nemlig, at hendes forældres har haft en dårlig indflydelse på hende. Eller.. måske nærmere deres ret så fine og polerede forhold.
"Jeg har virkelig ikke haft mange kærester, og det har virkelig heller ikke været nemt at score, siger hun i podcasten.
"Når jeg har stået i de situationer, så har de (mændene, red.) bakket ud, hvilket der selvfølgelig kan være mange årsager til, men nogle gange har jeg følt, at de har syntes, det var grænseoverskridende at røre ved en, der er ud af det der uskyld," fortsætter hun.
Men som de fleste ved, så lykkedes det altså Annette Heick at få én på krogen - og han blev altså.
Hun har i mere end tyve år været gift med kokken Jesper Volmer, og sammen har de børnene Storm og Elliot.
De mødtes dog ikke i en lige så ung alder som mor og far Heick, der mødte hinanden i en alder af blot femten år, og sagde 'ja' til hinanden i 1968.
Hvis du vil høre afsnittet, kan du finde det her.