En arbejdsulykke har mandag ramt LEGO på Systemvej i Billund.
Meldingen om ulykken kom lidt i klokken 10.00, oplyser Jesper Knudsen, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til JydskeVestkysten.
"Vi har været derude sammen med Arbejdstilsynet for at undersøge sagen nærmere," fortæller Jesper Knudsen til mediet og tilføjer:
"Der er tre tilskadekomne. Deres tilstand kender vi ikke yderligere, men de er blevet kørt på sygehuset."
Det er endnu uvist, hvad der er sket.
Nyheder24 følger sagen.