En familie der sidder samlet rundt om morgenbordet og spiser havregrød, yoghurt eller en bolle, lyder som en normal morgen rundt om i Danmark.
Men faktisk er det mere normalt, at familier ikke spiser morgenmad sammen end at de gør det.
Det skriver Arla på baggrund af en omfattende undersøgelse, de har foretaget.
Undersøgelsen viser, at kun 41 procent af danske familier mødes om morgenbordet og spiser morgenmad sammen.
Her er det kun 24 procent af forældre med hjemmeboende børn, der altid sidder omkring morgenbordet og spiser morgenmad sammen med børnene.
Dertil kommer yderligere 17 procent, der gør det ’de fleste dage’.
35 procent af familierne med hjemmeboende børn gør det ’sjældent’ eller ’aldrig’.
”Morgenmaden er en gylden chance for at lade dine børns batterier op før en lang dag i skolen eller børnehaven, så det kan anbefales at få flere med på holdet. Morgenmaden er samtidig en unik mulighed for også at skabe gode familieminder om hyggelige morgenstunder, ” siger Lola Jensen.
Hun har gennem 40 år været familievejleder og har et særligt fokus på måltidernes betydning i familierne.
Forældrene ved godt, at morgenmaden er vigtig. 51 procent af forældre siger, at de betragter morgenmaden som et vigtigt samlingspunkt i familien og 73 procent siger, at morgenmad er vigtig for børn.
”Det fælles måltid er generelt noget, som vi i Arla mener er vigtigt for vores børn og unge. Vi mener, at det at spise sammen, er er et godt udgangspunkt for trivsel og positive fællesskaber,” siger Ann-Camilla Kjæmpe, der er ansvarlig for at Arlas indsats for at give børn og unge bæredygtige madvaner og direktør for marketing og innovation i Arla Danmark.
Morgenmad er vigtig af flere grunde
Ifølge Lola Jensen, er morgenmaden vigtig af flere grunde. Det er en god måde at lade op til en dag på med indtag af mad og samtidig hyggeligt nærvær, så mener hun også, at de er med til at få børn til føle sig mere betydningsfulde og set.
”At tage en rolig snak om morgenbordet uden at blive forstyrret af en telefon, et tv eller en arbejdscomputer, har en kæmpe værdi, som børnene tager med sig videre i livet, siger Lola Jensen.
Hun mener samtidig, at der er en stor sidegevinst ved at spise roligt sammen og tale om dagen. Nemlig at ingen taler om maden.
”Især i mange børnefamilier, kæmper forældrene med at få børn til at spise. Men når du taler om noget andet end mad, og maden ikke er et projekt i sig selv, så spiser børn ofte helt af sig selv,” siger Lola Jensen.
Samtidig kender de fleste familier til, at ikke alle dage går som planlagt og de færreste får gjort alt det gode, som de gerne ville.
”Så på den måde er det trods alt positivt, at 41 procent altid eller ofte spiser sammen om morgenen,” siger Ann-Camilla Kjæmpe.
Lola Jensens gode råd til morgenmåltidet i familier
Ifølge familievejleder Lola Jensen, skal det batteri, der skal holde til en hel dag i for eksempel vuggestue eller skole, gerne lades op til 100 procent fra morgenstunden. Så møder barnet dagen bedre. For eksempel ved at bruge disse gode råd:
Få indarbejdet rolige morgenrutiner, som for eksempel 10 minutters vågnetid og en morgen uden skærm.
Giv ikke børnene mange valgmuligheder til morgenmad. Det forvirrer bare.
Tal om andre ting end maden, mens I sidder sammen.
En god morgenmads ramme, behøver ikke at indeholde mange ord og behøver ikke at vare mere end 15 minutter.
Nærvær er vigtigst, så drop mobilen og tag løbeturen på et andet tidspunkt.
Spis sammen med barnet i stedet for at ’fodre det af’.
Del morgenen ind i fire faser: vågne, spise, tøj på og afgang, så tiden ikke løber fra den gode stemning.
Udvalgte tal fra Arlas undersøgelse:
24 procent af familier med hjemmeboende børn spiser altid morgenmad sammen.
17 procent gør det ’de fleste dage’.
35 procent gør det ’aldrig eller sjældent’.
51 procent af forældrene betragter morgenmaden som et vigtigt samlingspunkt med børnene
73 procent er enige i, at det er vigtigt, at børnene får morgenmad
Om undersøgelsen:
Data baserer sig på to spørgeskemaundersøgelser med 2.000 danskere i alderen 18-75 år. Data er indsamlet 6.-26. marts 2024 og er indsamlet gennem Norstats onlinepanel.
Undersøgelsens resultater er repræsentative for den danske befolkning i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.
Der er blevet foretaget lignende undersøgelser siden 2018 – dog med ændringer i datagrundlag og spørgsmål.
