Arla med klar melding: Har du dette derhjemme, bør du give det tilbage med det samme

Nyheder
Foto: Privat
Arla er i fuld gang med slutspurten.

Lige nu læser andre også

Arlas ikoniske grønne mælkekasser har en særlig plads i danskernes hjerter.

For nogle vækker kasserne nostalgiske minder fra folkeskoletiden, mens andre straks tænker på Puch Maxi, som er det ultimative transportmiddel til at få de robuste kasser fragtet fra A til B.

Nu har du mulighed for at handle med julehjertet, spare CO2 samtidig og samtidig støtte Arla Fonden.

Arla har nemlig fuld gang i slutspurten af sin kampagne for at indsamle så mange af de velkendte grønne mælkekasser som muligt - og jo flere kasser der kommer ind, jo bedre er det for både miljøet og for danske børn.

Kasserne er nemlig solidt bygget og kan sagtens holde i 20 år, så hver gang en mælkekasse kommer hjem, forsvinder behovet for at producere en ny mælkekasse.

Lav alt fra kylling til brændte mandler i en airfryer

Produkt

Navn

Pris

Forhandler

Ninja Foodi AF300
899,00 DKK
Til butik
Philips HD9880/90
2381,00 DKK
Til butik
Annonce i samarbejde med Pricerunner

Samtidig donerer Arla fem kroner per ekstra kasse til Arla-fonden, der arbejder for at inspirere og uddanne børn og unge i sunde og mere bæredygtige madvaner.

Sådan skriver Arla selv i en pressemeddelelse.

"Når man bevæger sig rundt i både institutioner, hos familie og venner eller ser på de knallerter, der kører forbi, er det tydeligt at rigtig mange, der er glade for at bruge Arlas ikoniske grønne mælkekasser," siger administrerende direktør for Arla Danmark, Henrik Lilballe Hansen, og tilføjer:

"Det kan jeg som direktør for Arla Danmark godt føle mig lidt stolt over. Men det ændrer ikke ved, at vi meget gerne vil have mælkekasserne hjem, så Arla kan bruge dem igen. Det er klart det bedste for miljøet, og derfor håber jeg, at alle danskere vil kigge en ekstra gang på loftet og i garagen for at se, om der skulle stå en mælkekasse eller to, som kan afleveres."

Kan være farlige

Det er også begrundelsen for, at Arla i perioder gør noget ekstra for at få mælkekasserne hjem.

Blandt andet ved at donere 5 kroner til Arla Fonden s aktiviteter for hver ekstra mælkekasse, der bliver leveret tilbage i 2024.

Aflevering kan ske på Arlas indsamlingsstationer, som er opsat ved udvalgte supermarkeder og på genbrugspladser over hele landet, så det burde være muligt at finde et sted i nærheden, hvor man kan aflevere overskydende mælkekasser.

"Det bedste rent miljømæssigt er, at Arla kan bruge kasserne igen og igen. Samtidig oplever vi nogle gange, at mælkekasserne bliver brugt uhensigtsmæssigt ikke mindst i børneinstitutioner, og det er vi kede af. Kasserne er beregnet til mælk og fløde og ikke til at klatre på, så det er endnu en grund til, at vi gerne vil have dem tilbage," siger Henrik Lilballe Hansen.

Ingen knallertrøverier

Han forventer på ingen måde, at alle kasserne kommer tilbage, og han understreger da også, at det vigtigste for ham er, at de bliver brugt fornuftigt.

"I Arla kan vi jo bruge kasserne til det, de oprindeligt er lavet til, men det vigtigste for mig er sådan set, at de bliver brugt, så det ikke har været spild af CO2 at producere dem. Derfor går vi heller ikke rundt og konfiskerer kasser fra almindelige menneskers Puch Maxi," siger Henrik Lilballe Hansen.

Den ekstraordinære mælkekasseindsamling slutter med udgangen af 2024, men det ændrer selvfølgelig ikke på, at Arla også fremover gerne vil have sine mælkekasser tilbage.

Anbefalet til dig