Asteroide har retning mod jorden med 40.000 km/t

19/10/2020

Per Broch

Foto: Shutterstock
Natten før det amerikanske præsidentvalg vil manges øjne være rettet mod verdensrummet. Ikke fordi de håber på, at aliens skal befri dem fra de to præsidentkandidater, men derimod på grund af en asteroide, der har retning mod Jorden.

Mest læste i dag

Nogle verdensborgere tænker måske, at asteoriden kan befri dem fra endnu fire år med Donald Trump i spidsen for USA. De skal dog ikke have forhåbninger om, at asteoriden har verdenstruende størrelse eller for den sags skyld rammer Jorden med sikkerhed.

Det er den berømte astrofysiker Neil deGrasse Tyson, der har advaret om, at en sten fra rummet er på vej mod Jorden. Ifølge hans oplysninger ræser stenen gennem rummet med en imponerende fart på 40.000 km/t.

Asteroiden er omtrent på størrelse med et køleskab og er kendt som 2018VP1.

Tyson advarer om, at klippen kan snitte Jorden, når den suser forbi på den færd den 2. november. Astrofysikeren har allerede været ude og sige, at asteoriden ikke udgør nogen stor trussel mod menneskeheden, så det bliver bare endnu en lille krølle på 2020, hvis den skulle ramme Jorden.

NASA har tidligere identificeret asteroiden og har indrømmet, at den har retning mod Jorden. Risikoen for, at den smadrer ind i planeten er dog mindre end 1%. Det er dog stadig en temmelig høj risiko i et astronomisk perspektiv.

NASA har udtalt, at "Asteroiden 2018VP1 er meget lille og udgør ingen trussel mod jorden!" Asteoriden blev opdaget i 2018 og NASA har fulgt dens færd lige siden. De udtaler: "Den har i øjeblikket en 0,41% chance for at komme indenfor vores planetens atmosfære, men hvis den gør det, vil den gå i opløsning på grund af sin ekstrem lille størrelse."

 

 

Anbefalet til dig