Asteroide var 'tæt' på at ramme Jorden

Nyheder
Foto: Shutterstock
En asteroide var tæt på at ramme Jorden i søndags.

Lige nu læser andre også

Søndag i sidste uge var en asteroide tæt på at ramme Jorden, da den fløj nær forbi Jordens atmosfære ved Antarktis. Den fortsatte dog sin bane forbi Jorden.

Asteroiden, der har fået navnet 'Asteroid 2021 UA1', var dog tæt på at styrte ned på Jorden. Faktisk var asteroiden det tredjetætteste flyby-objekt, der nogensinde er fløjet tæt forbi Jorden, uden dog at ramme kloden.

Det skriver CNET ifølge Videnskab.dk.

Skulle det være sket, at den havde ramt Jorden, var der dog ikke sket den store skade. Den havde nemlig kun en diameter på to meter, hvoraf størstedelen tilmed ville have brændt op i atmosfæren, inden den ramte et sted på Jorden.

'Asteroid 2021 UA1' fløj omtrent 3.000 kilometer over Jorden, da den baserede kloden. Som følge af dagslyset, var det ikke muligt for astronomer at få øje på den, før den var lige over os.

Herunder ses en video, der viser, hvor tæt asteroiden egentlig var på at ramme Jorden, da den - som nævnt - fløj forbi Antarktis med en afstand på kun 3.000 kilometer.

Der har dog været objekter, der har været tættere på at ramme Jorden, da 'Asteroid 2021 UA1' som angivet blot var det tredjetætteste flyby-objekt. Det tætteste flyby-objekt var asteroiden '2020 VT4', der fløj forbi Jorden med en afstand på kun 400 kilometer i november sidste år.

Det betyder, at '2020 VT4' fløj forbi Jorden med en afstand, der er svarende til den afstand, som Den Internationale Rumstation har til kloden. Den befinder sig nemlig 386 kilometer ude i rummet.

Asteroiden, der i søndags fløj tæt forbi kloden, kom fra samme retning som Solen. Det havde den betydning, at det var tæt på at være umuligt for astronomer at få øje på den, lyder det fra CNET.

Anbefalet til dig