Babylykke: Familieforøgelse hos Landmand søger kærlighed-deltager

Nyheder
Foto: Anders Brohus/ TV 2
Den lille familie er blever udvidet med et nyt lille medlem.

Lige nu læser andre også

I 2017 var Steffen Christiansen med i TV 2-hittet Landmand søger kærlighed. 

Han fandt dog ikke kærligheden i programmet, da han endte med at slutte det med Nadia, som han mødte gennem programmet. Nadia var nemlig i tvivl om, hvorvidt hun ville have børn - og det var vigtigt for Steffen, da drømmen om at stifte familie var stor. 

Man kan roligt sige, at hans store drøm gik i opfyldelse - og det var ganske kort efter programmet. 

Her fandt han nemlig sammen med sit livs kærlighed, Isabella, som han faktisk havde kendt i mange år. Dog havde Isabella haft en kæreste og Steffen havde været optaget af sin medvirken i programmet, men da der blev "fri bane" for dem begge, så mødtes de. 

De to var ikke i tvivl og allerede kort efter de fandt sammen, viste det sig at Isabella var gravid. 

Har udvidet familien

Parret blev i marts 2018 forældre til datteren Astrid og faktisk har de siden fået endnu en lille datter.

I slutningen af februar kunne parret nemlig byde deres anden datter, Esther, velkommen til verden. 

Så nu er 27-årige Steffen Christians far til to. 

På sin Instagram-profil deler kæresten Isabella Fly Geertsen ud af familiens liv, hvor hun også har delt et billede fra datterens dåb.

Den 19 juni blev Esther døbt. Foto: Isabella Fly Geertsen/ Instagram

Da parret tidligere i år annoncerede familieforøgelsen delte Isabella et billede af storesøster Astrid, sammen med et par scanningsbilleder af lillesøster inde i maven. 

Her skrev hun, at Astrid havde været med til at vælge, hvad familien skulle udvides med.

"Når 3 bliver til 4. Astrid fik valget om vi skulle have en hund eller om hun skulle være storesøster.
så vi glæder os til at der kommer en skaldet bandit mere her hjemme til februar," lød det i det i annonceringen.

 

 

 

Anbefalet til dig