I TV 2-hittet 'Badehotellet' har han spillet rollen som 'grosserer Madsen'.
Han har spillet med i serien, siden den tonede frem på skærmen for allerførste gang, tilbage i 2013.
Nu har serien været i gang i 10 år, og til næste år, kommer seriens tiende og sidste sæson.
I serien er grosserer Madsen far til Amanda, som spilles af Amalie Dollerup.
I privaten er Lars Ranthe også far. Han er far til døtrene Rigmor og Betty Marie, som han har sammen med sin hustru Christine Albeck Børge, som også er skuespiller.
Og nu kan Lars Ranthe afsløre, at datteren Rigmor, måske går i forældrenes fodspor.
Det skriver SE & HØR.
Hun er nu flyttet hjemmefra og er startet på filmhøjskolen i Ebeltoft. Og det er bestemt noget, som har skabt en ændring i hjemmet, fortæller den populære skuespiller.
"er er jo stille, når ens børn ikke er der mere på samme måde. Når man har været en familie, hvor der har været liv, og familien har været det centrale, og de så pludselig skal videre ude i livet og være voksne, så er der selvfølgelig en følelse af ‘Nå, så er her stille," fortæller han til bladet.
Rigmor Ranthe har allerede været aktuel på skærmen, i rollen som Fie, i serien 'Klovn'.
Men om hun vil fortsætte som skuespiller ved Lars Ranthe dog ikke. Måske vil hun hellere være instruktør.
Hvad Rigmor Ranthe ender med, må fremtiden vise.