Vi kender hende især fra rollen som Amanda i Badehotellet. Her har hun nemlig nu været med i otte år.
Men nu afslører Amalie Dollerup store nyheder.
Det skriver BILLED-BLADET, er mødte hende til gallapremiere på Pagten.
Her kunne hun afsløre, at hun har arbejdet på et helt nyt projekt - noget der er meget anderledes end rollen som Amanda.
Amalie Dollerup kunne kun løfte sløret for, at der er tale om en helt ny tv-serie, mere mp hun ikke fortælle.
Og selvom hun er meget glad for sin rolle i Badehotellet, så jubler Amalie Dollerup også over at prøve noget nyt.
"Tænk, at det lykkedes! Det har været en drøm for mig at prøve noget andet. - Jeg er meget, meget glad for ”Badehotellet”, men jeg er også meget taknemmelig for, at jeg har fået chancen for at lave en anden genre," lyder det fra hende.
Hun mener ikke, at seerne får serien at se før til næste år. Men hun kunne fortælle, at det havde været en stor fornøjelse at lave den - og ikke mindst - at hun tror det bliver godt.
Vender tilbage
Det er også først til næste år, at seerne kan se Amalie Dollerup som Amanda, i en ny sæson af Badehotellet. Her udkommer den niende sæson nemlig.
Når vi endelig får et gensyn med Badehotellet, så er vi sprunget et stykke frem i tiden.
Det afslørede TV 2 tidligere i år.
"Når vi vender tilbage til 'Badehotellet' i næste sæson, springer vi til befrielsessommeren 1945, for det skal vise sig, at 1941 blev den sidste sommer, de mange strandhoteller langs Vesterhavet kunne holde åbent under krigen," lyder det fra forfatterparret, Hanne Lundblad og Stig Thorsboe.
Senest har sæson syv og otte foregået i starten af krigen, i år 1940 og 1941.