Badehotellet-stjerne overrasker: Udgiver saftig novelle

26/01/2021

Sarah Steenfeldt

Mike Kollöffel/TV 2
Novellesamlingen er spækfyldt med saftige og seksuelle historier.

Mest læste i dag

Hun er inden længe endnu en gang aktuel som Therese Madsen, i Badehotellets ottende sæson. Men nu kan Anne Louise Hassing også skrive forfatter på CV’et, hun har nemlig skrevet en novelle - og det er én af de saftige af slagsen. Det skriver HER&NU.

Anne Louise Hassing og Lars Ranthe som Therese og Georg Madsen i Badehotellet. Mike Kollöffel/TV 2

I novellesamlingen “Kvindefantasier” er der i alt otte noveller, som alle er skrevet af kendte kvinder. Udover Anne Louise Hassing har også Sara Maria Franch-Mærkedahl, Maria Jencel, Sanne Gottlieb, Ane Høgsberg og Anne Sofie Allarp skrevet en novelle til samlingen. Derudover har også kvinden bag, Elisa Lykke, også skrevet en.

I novellerne kan man læse om kvinder og mænd, der bliver forført, knaldet, begæret og udforsket på restauranter, i taxaer, på arbejdet, kaffebaran, forældremødet, hotellet og inden for hjemmets egne fire vægge. 

Vil fyre op under de danske kvinder

“Jeg har i mange år haft en ide om at lave en novellesamling fyldt med saftige, seksuelle historier skrevet af modige, virkelige power-kvinder, så da der under nedlukningen var en voldsom stigning i salg af sexlegetøj og søgninger på nettet på sexhistorier og erotiske fortællinger, var timingen perfekt, og jeg gik i gang med at samle mit hold, der skulle fyre lidt op under de danske kvinder,” siger Elisa Lykke

Elisa lykkes håb er, at læserne vil blive tændt af novellerne og dermed skabe sit eget univers - og som måske endda kan tage dem på en ny seksuel rejse.

“Vi har brug for lidt mere erotik og passion på skrift, i stedet for den nemme og overfladiske løsning med tre klik på et pornosite, siger hun om novellesamlingen som udkommer i dag, tirsdag den 26. Januar.

Den første februar kan du få et gensyn med Therese Madsen og alle de andre kendte ansigter fra Badehotellet. Det er dog ikke kun gamle ansigter vi kan se frem til at se - også nye ansigter vil vi møde i denne sæson. 

Blandt andet vil Andreas Jebro der privat danner par med Amalie Dollerup, som spiller Amanda, være med i serien. Lars Mikkelsen vil også komme til at tone frem på skærmen, hvor han også skal spille sammen med nogen han kender særdeles godt - nemlig sin kone og søn, Anette Støvelbæk og Lue Støvelbæk, der spiller Fru Frigh og Fru Frighs søn Leslie. 

 

 

Anbefalet til dig