Hvis det står i kalenderen, at tiden er inden til at trække i badebukserne, så er det i hvert fald ikke Aabenraa, du skal lægge vejen forbi.
På både Sønderstrand Nord og Syd er det blå flag nemlig taget ned, og badning på stranden frarådes.
Pressemeddelelsen, som Aabenraa Kommune har udsendt, bekræfter, at badevandets bakterieindhold er for højt.
Ifølge kommunen kan det med stor sandsynlighed tilskrives den store mængde regn, der har faldet den seneste tid.
"Badevandets forhøjede bakterieindhold menes at være en følge af de seneste uges regnskyl, hvor fortyndet vand, herunder spildevand fra fælleskloakerede systemer, hvor regnvand og spildevand fra boliger ikke er adskilt, kan flyde over til eksempelvis Mølleåen og Farversmølle Bæk," lyder det i pressemeddelelsen.
Opfordringen kommer, fordi analyser har vist, at der er målt 1800 enheder e.coli-bakterier pr. 100 ml ved begge strande, og det er altså for højt.
"Badegæster opfordres til at følge kommunens anvisninger og de opslag, der vil blive placeret på strandene," skriver kommunen, som løbende vil komme med nyt.
Uanset hvad vender det blå flag tilbage, når nye prøver er tilfredsstillende igen.
Det er da heller ikke kun på de sønderjyske strande, at vandhunde i øjeblikket må droppe badeturen.
Også den fynske strand i Dyrebog er der nemlig også for mange bakterier.