Inden længe ruller 10. sæson af "Den store bagedyst" over skærmen på DR.
Mere præcist er det lørdag den 2. oktober, at du kan sætte dig til rette og se de ti amatørbagere, der skal dyste i bageteltet.
DR har nu også afsløret de nye deltagere i den kommende sæson. Inden længe er de allerede kendte ansigter, men inden start er der dog to, som virker mere velkendte end de øvrige.
Det kan man se på Instagram, hvor de to deltageres kærester har afsløret deltagelsen i "Den store bagedyst."
Det er 30-årige Frederik og 29-årige Sæþór, der privat danner par med to af de professionelle dansere i "Vild med dans".
Frederik skal bage i bageteltet i den kommende sæson. Foto: Carsten Mol
Hvis Frederik for nogle virker velkendt, så er det sikkert fordi han er kærester med Morten Kjledgaard, der danser i "Vild med dans". Er man blandt Morten Kjeldgaards lidt over 40.000 følgere, så ved man sikkert allerede hvem Frederik er.
Stolte kærester
Morten Kjeldgaard har nemlig delt nyheden på sin Instagram.
"Ham her er den vildeste jeg kender. Håber I vil se med når ‘Den Store Bagedyst’ kører over skærmen fra d. 2/10," sådan skriver Morten kjeldgaard til et billede af Frederik, der poserer med kager der har teksten "Den store Bagedyst 2021".
Sæþór skal også vise sine bage-talenter i den kommende sæson af "Den store bagedyst". Foto: Carsten Mol.
Sæþór har det tilfælles med Frederik, at han også danner par med en af de professionelle dansere i "Vild med dans".
Han danner nemlig par med Thomas Evers Poulsen - og også med hans knap 42.000 følgere på Instagram, er det blevet delt at Sæþór skal være med i "Den store bagedyst".
"DEN STORE BAGEDYST 2021. Jeg er såååååå stolt af ham her. Min dejlige og ikke mindst seje kæreste @kristsson er med i teltet når det går løs i 10 års jubilæet af DEN STORE BAGEDYST 2021. Om han kan bage? Ja det kan du se fra lørdag d. 2 oktober kl. 20. Giv ham lige et like og ønske tillykke med deltagelsen," lyder det fra Thomas Evers Poulsen i et opslag på det sociale medie.
Her ses alle deltagerne i dette års "Bagedyst" Foto: Agnete Schlichtkrull.
Udover Frederik og Sæþór, kommer vi også til at møde Anna-Kathrine, Anelise, Jakob, Gitte, Tilde, Johanne, Katharina og Sarah i bageteltet, når der skal dystes i glaze, mousse og et flot snit.