Tobias Hamann, der bagte sig til sejren i "Bagedysten" i 2014, indrømmer nu, at han ikke selv bagte kagen, som han havde med til audition.
Podcasten "Jagten på en ven" havde Tobias forbi, som kunne fortælle, at han var i Indien, da han modtog en mail fra DR, hvori der stod, at han var blevet inviteret til casting til formatet.
"Jeg fik en mail, men vi var i Indien om, at jeg var udvalgt til casting, og at det var dagen efter vi kom hjem fra Indien om morgenen, og at jeg skulle medbringe kage. Og jeg var sådan ”det kan jeg jo ikke”," udtaler han til de to værter i form af Neel Rønholt og Julie Ølgaard.
Selv om Tobias var i Indien, var han ivrig efter at finde en løsning og han fandt en opskrift, som han sendte til sin daværende kæreste, der befandt sig i Danmark.
Og den daværende kæreste bagte med det samme kagen, som han skulle have med til castingen på "Den store bagedyst".
"Jeg sendte den til min daværende kæreste og spurgte, om hun ville bage den kage, som jeg skulle have med til casting på ”Den store bagedyst”."
Han kom hjem samme nat, og da han vågnede, stod kagen klar.
Tobias Hamann fortæller herefter, at han ikke selv bagte den kage, som han havde med til første casting til programmet.
I kølvandet af sejren levede han af at være et kendt ansigt - en influencer, der tjener sin løn ved at reklamere for forskellige produkter - hvorefter han medvirkede i en række forskellige programmer.
Ikke snyd
Redaktionschef på "Den store bagedyst" fra 2012-2014, Signe Aggerholm, aviser dog over for SE og HØR, at der ikke er tale om snyd.
"Hvis Tobias’ udsagn passer, har han delvist brudt den regel, i og med at han selv har valgt kagestilen og udviklet opskriften, men ikke selv fysisk har bagt kagen. Men der er et pænt stykke derfra til at sige, at han har snydt sig med i programmet," udtaler hun over for SE og HØR.
Hun mener ikke, at der er tale om at snyde sig til en plads i programmet, da casterne vægter disciplin meget højt, når de afgører, hvem der skal med.