De kender til deres fremragende rundstykker - og nu også meterlang kringle, som muligvis er inspiereret af hele Danmarks John Dillermand.
Sevel Bageri, som man kan finde i Sevel ved Vinderup i Jylland, har kreeret en 1,5 meter lang kage, som er inspireret af John Dillermand. Serien, der har fået Danmark fremhævet i flere internationalle medier, da den har skabt masser af vrede og foragt.
Der er der dog ikke så meget foragt at finde hertillands, men i stedet hersker en lystig stemning i Sevel Bageri.
Han har nemlig udloddet kringlen i en konkurrence på Facebook, som på blot to dage har høstet over 1.300 kommentarer.

Foto: Privat / Facebook / Jonas Arendt Svensgaard
Bageren fortæller, at der ikke har været én negativ kommentar om skabningen.
Det fortæller ejeren Jonas Arendt Svensgaard til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
"Nu skal man passe på med ikke at udskamme folk, men jeg kunne nu godt se det sjove i det her, og der har overhovedet ikke været en eneste negativ kommentar. Jeg er i hvert fald ikke faldet over nogen, for den slags er man jo altid nervøs for," siger Jonas Arendt Svensgaard til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Jonas Arendt Svensgaard fortæller dog også, at han sjovt nok burde være den voksne i bageriet.
"Sjovt nok blev jeg og den anden person, der skulle forestille at være de voksne i bageriet, lidt forarget, da vi første gang hørte om denne John. Vi har jo selv børn og tænkte: Hvad er nu det for noget? Men børnene er åbenbart vilde med ham," forklarer Jonas Arendt Svensgaard.