Banebrydende fund i nyt studie: Blodprøve kan forudsige demens og og Alzheimers

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Forskerne har kunnet forudsige hvem der får sygdommene med en sandsynlighed på omkring 90 procent.

Lige nu læser andre også

Et hold forskere fra Storbritannien har med sit seneste studie formået at udrette noget helt, helt særligt.

I et nyt studie har de nemlig været i stand til at forudsige de frygtede sygdomme demens og Alzheimers, lang tid før de indtræffer.

Og faktisk formår de at forudsige, hvem der får sygdommene med en sandsynlighed på omkring 90 procent.

Det skriver B.T.

Forskernes banebrydende fund blev til ved hjælp af kunstig intelligens, som de fik til at se nærmere på blodprøver fra 1500 forsøgspersoner og holde dem op mod hvem af personerne der 15 år senere havde udviklet demens.

Den store succes i studiet tilskrives blandet andet, at forskerne har identificeret nogle proteiner i blodet, der kan forudsige demens og Alzheimers.

Ved at se på resultaterne kombineret med klassiske risikofaktorer som køn, alder og genetisk eksponering for demens, mener forskerne altså at kunne forudsige med 90 procents sikkerhed, om mennesker 15 år senere vil have udviklet demens.

Forskerne har i kølvandet på studiet kastet sig over at skabe en blodprøve, som de håber vil kunne forudse om personer kommer til at udvikle sygdommene inden for 15 år. 

Der findes stadig ikke medicin der kan kurere Alzheimers, men inden for det seneste år er der kommet flere produkter på markedet, der kan forsinke udviklingen af sygdommen, hvis den opdages i et tidligt stadie. 

Derfor vil blodprøven potentielt åbne for, at en langt større gruppe mennesker kan få hjælp tidligt i sygdomsforløbet.

Anbefalet til dig