Barack Obama deler personlig hyldest til dronningen

Af: Naja Radik

|

20/09/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tidligere præsident Barack Obama delte en personlig hyldest til dronning Elizabeth II, da hun blev stedt til hvile.

Lige nu læser andre også

I sin mere end tre minutter lange video, der blev offentliggjort mandag morgen, fortalte Obama om flere interaktioner, han og hans familie havde med dronningen, der viste hendes generøsitet og hensyn.

Obama sagde, at han og hans hustru Michelle Obama var heldige at kende dronningen, da de lige var begyndt at navigere i at være præsident og førstedame.

Han forklarede, at hun bød dem velkommen til verdensscenen med ekstraordinær generøsitet.

“Første gang, jeg mødte dronningen, var på et besøg i London. Hun mindede mig meget om min mormor, hvilket overraskede mig,” siger han.

“Ikke kun på udseendet, men også i væremåden. Meget elskværdig. Skæv sans for humor, hun kunne ikke have været mere venlig eller betænksom over for mig og Michelle.” 

Den tidligere præsident huskede at blive inviteret til en statsmiddag på Buckingham Palace i 2011. 

“Dronningen var klædt meget fint på til statsmiddagen. Det var lidt bekymrende for Michelle, for som en gave til majestæten havde Michelle valgt en lille, beskeden broche af nominel værdi,” sagde den tidligere præsident. 

Obama gengældte næste aften med en middag på den amerikanske ambassade.

“Det eneste, vi straks lagde mærke til, var, at hun havde den broche på, som Michelle havde givet hende,” siger Obama. 

“Det var et eksempel på den subtile eftertænksomhed, som hun konsekvent udviste. Ikke bare for os, men for alle, som hun interagerede med.” 

Han fortalte også, at Michelle og hans to døtre, Malia og Sasha, besøgte London, og at Buckingham Palace kontaktede ham, for at invitere dem på te.

“Hun havde så tilbudt pigerne at køre i hendes gyldne vogn rundt på Buckingham Palaces grund,” siger han. 

“Det var den form for generøsitet og omtanke, der satte spor i mine døtres liv, som stadig er der.”

Obama hyldede hende, da dronningens begravelse fandt sted i Westminster Abbey efter 10 officielle dages national lande sorg. 

Præsident Joe Biden og førstedame Jill Biden var de eneste amerikanske embedsmænd, der var til stede. 

På grund af det høje antal deltagere ved begravelsen i Storbritannien blev Obama og andre tidligere nulevende præsidenter i stedet inviteret til en mindehøjtidelighed for dronningen i USA i Washington National Cathedral. 

“Vores tanker går til den kongelige familie og dem, der sørger over hendes bortgang,” skrive den tidligere præsident Obama i billedteksten til sin video. Det rapporterer Metro.

Mest læste

Supermarkedsansat med bøn til kunder: Stop med det En supermarkedsansat har en bøn til kunderne om at droppe den ulækre vane, der særligt forsvandt under coronapandemien.
Sådan rengøres fugerne på badeværelset nemt: Hjemmeremedier der fjerner snavs for altid Fugerne mellem badeværelses fliserne er meget tilbøjelige til, at blive misfarvet, og det er bestemt ikke nogen fryd for øjet, og ej heller særlig hygiejnisk. Heldigvis er der nogle nemme og effektive hjemme remedier, du kan bruge til, at give dit badeværelse en opgradering.

Anbefalet til dig