Beder ny regering om lov: Vil hæve billetpriserne i 2023

Foto: Shutterstock
Trafikselskaberne håbe, at de får lov til at øge billetpriserne.

Mest læste i dag

Passagererne er blevet færre efter coronakrisen. Brændstofpriserne er derimod steget markant, hvilket landets trafikselskaber er blevet ramt hårdt af.

Udviklingen har medført nedskæringer i den kollektive trafik, mens man videre forudser, at det kommende år vil bringe udfordringer.

I den forbindelse vil Danske Regioner, Kommunernes Landforening samt trafikselskaberne bede den nye regering om at lade dem øge billetpriserne helt ekstraordinært med 10 pct. fra maj 2023.

De danske trafikselskaber vil bede den nye regering om at gøre det muligt at øge billetpriserne ekstraordinært med 10 pct. fra maj 2023

"Vi er nødt til at være realistiske på det her. Hvis vi ønsker, at antallet af busser i videst mulige omfang understøttes, så er det nødvendigt," siger Steen Vindum (V), formand for Trafikselskaberne i Danmark og trafikselskabet Midttrafik, til MobilityWatch.

I bund og grund håbes det, at man vil få lov til at få rykket takstjusteringen for 2024 frem, så den i stedet tråder i kraft i maj 2023.

Skulle det vise sig at blive aktuelt vil det være den anden takststigning på ét år.

Prisstigninger inden for kollektive trafik er dog ikke noget, der huer Passagerpulsen under Forbrugerrådet Tænk, som arbejder for at skabe de bedste rammer for brugerne af bus, tog og metro.

"Bestræbelserne på at få passagererne tilbage efter corona vil lide et yderligere knæk med prisstigningerne," siger Lars Wiinblad ifølge Ekstra Bladet.

Anbefalet til dig