At begå fejl er en naturlig del af livet.
Ofte giver fejl os mulighed for at reflektere, justere og forbedre vores fremtidige handlinger, hvilket gør os klogere og bedre rustet til det, der møder os.
At lære af fejl er afgørende for både personlig og professionel udvikling, og nu har danske bilister muligheden for at lære af andres fejl og undgå selv at begå dem på vejen.
Der er god grund til at være ekstra opmærksom i trafikken, når tusindvis af børn og unge i næste uge starter i skole efter en lang sommerferie.
For der bliver kørt rigtig stærkt ved danske skoleveje, viser tal fra Rigspolitiet, som Gjensidige har fået udleveret. I Syd- og Sønderjyllands politikreds er der de seneste to år udskrevet knapt 5.000 bøder, mens tallet i år er oppe på 884.
I 2023 blev der uddelt over 30.000 bøder på danske skoleveje på landsplan, og Politiet har varslet en øget indsats på skoleveje i ugerne 32, 33 og 34.
De høje hastigheder ved skoleveje bekymrer skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen, der opfordrer bilister til at tænke sig ekstra godt om nær landets skoler.
“Børn er ikke bare utroligt sårbare i trafikken, de er også nye i trafikken, og det betyder, at man som bilister har et stort ansvar for at sikre, at det bliver en god oplevelse for både børn og deres forældre, at færdes omkring deres skoler og i trafikken generelt,” siger hun ifølge en pressemeddelelse fra Gjensidige, som Nyheder24 har fået tilsendt.
Og den indsats er imødekommet af mange danske forældre.
I en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige, siger otte ud af ti danskere, at de har oplevet, at bilisters adfærd omkring skoler har skabt utrygge situationer, mens knap 60 procent mener, man bør øge politikontrollen ved skoler for at nedsætte hastigheden hos bilister.
Så store er fartbøderne
Dem, der blev taget i at køre for hurtigt, kan se frem til en besked i e-Boks, som fortæller dem, at de skal betale 1.200 kroner som minimum - da det er den mindste bødetakst for at køre for stærkt.
For flere vil bøden betydeligt højere.
Det omfatter dem, der sikrer sig klip eller en frakendelse som følge af, at de kører meget for stærkt.
For de berørte bilister bliver bøden en dyr lærestreg, der forhåbentlig får dem til at tænke sig om en ekstra gang, næste gang foden har sat sig fast på speederen og kører forbi en skole.