Begejstret Alexandra: "Jeg er så lykkelig"

Grevinde Alexandra har både klaret studenterfest for sønnen, travlheden på arbejdet, flytningen, fødselsdag og ny kæreste, men hun fandt såmænd også tid til at deltage ved åbningen af Bang & Olufsens nye butik i Odense.

Lige nu læser andre også

Grevinde Alexandra kunne bryste sig af at skulle klippe snoren over efter at have holdt tale, da hun fredag var med ved åbninen af Bang & Olufsen-butikken ved Falkhavnen i Odense, hvor fremmødet var stort. 

Hun har som bekendt trukket mange overskrifter i den seneste tid, efter BILLED-BLADET kunne afsløre, at hun havde fået foretaget kirurgiske indgreb til at få smukket sit udseende.

Det var da også en meget veloplagt og smilende Alexandra, der klippede snoren til den nye butik i Odense, da man endvidere kunne se, at hun var kommet sig efter operationen. 

Hun var såmænd også meget åben og ærlig over for BILLED-BLADET, da hun blev spurgt, omhun havde fået foretaget indgreb. 

"Der er ikke mere at sige end, at jeg ved at være åben omkring det, blot gerne vil bryde et tabu. Som moderne kvinder skal vi have lov at bestemme selv, siger grevinde Alexandra, som efterfølgende tilføjer, at hun ønsker at være med til at nedbryde nogle af de fordomme, som er forbundet med sådanne indgreb. 

Grevinden har som bekendt været ansat hos Bang & Olufsen, hvor hun skal være med til at styrke salget, marketing og kundeprogrammer i virksomheden, men åbningen hører altså ikke med til jobbet. 

"Det hører ikke med til mit job hos B&O, men denne butik er så fantastisk og enestående,. Sikken et flot eksempel, det er virkelig toppen af poppen, det her," kommer det fra Alexandra til BILLED-BLADET. 

Hun oplyser endvidere, at hun ser frem til at kunne introducere virksomheden i udlandet, herunder i Asien, nu hvor verden er ved at åbne op igen. 

Grevinde Alexandra kan dog nu bryste sig af at have fuldført sin første opgave for Bang & Olufsen, hvilket komme efter en studenterfest, som blev afholdt for prins Felix, men også hendes egen fødselsdag og bare generel travlhed på jobbet. 

Anbefalet til dig