Begejstret dronning Margrethe: Nu går det den rigtige vej

29/09/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Dronningen har grund til at glæde sig i disse dage.

Mest læste i dag

Dronning Margrethe og resten af kongehuset har en del slotte, ejedomme og andre besiddelser over det meste af Danmark. Udover Amalienborg midt i København, kan nævnes Marselisborg Slot i Aarhus' skove, nordsjællandske Fredensborg Slot samt Gråsten Slot, der ligger smukt i den mindre sønderjyske by.  

Derudover har familien blandt andet også en jagthytte, der ligger ved Trend. Det er mindre bebyggelse i Vesthimmerland i området omkring Vitskøl Kloster. Her ejer kongefamilien en jagtejendom, der blev opført i 1938-39. Ejedommen har i alt 800 tønder land. Hytten kom kongefamilien i hænde, da  den blev givet som folkegave til kong Frederik og dronning Ingrid, mens de fortsat havde titel af henholdsvis kronprins og kronprinsesse. 

Ejendommen ligger ugenert i skoven norvest for Farsø og er derfor blevet et yndet udflugtsmål for kongefamilien, siden dronning Margrethe officielt overtog ejendommen fra sin mor i 1999.

Nu lysner det

I begyndelsen blev hyttens drift finansieret via skovbrug i de nærliggende skove, i starten af dette årtusinde kunne dette dog ikke svare sig længere. Det betød at dronningen i en årrække fik underskud på driften af den angiveligt naturskønne plet i Nordjylland. Underskuddet måtte dækkes af dronningen selv, men det er jo ikke en holdbar løsning for nogen. 

Nu har Margerthe dog grund til at være henrykt. Det går nemlig fremad i regnskabet, skriver ugebladet Her & Nu.

Sidste år kunne den røde pen nemlig skiftes ud med en sort, da regnskabet skulle skrives. Året før havde selskabet bag jagthytten et underskud på 68.000 kroner, men sidste år blev det vendt. Her kunne man istedet præsentere et overskud på hele 366.555, ifølge Her & Nu. Hvad der er grunden til overskuddet, oplyses ikke.

 

 

Anbefalet til dig