Bekræfter chokfund: Har fundet 30 skeletter af mennesker under Aalborg

Nyheder
Foto: Nordjyske Museer
Foto: Nordjyske Museer
Skeletter af mennesker vælter frem under gågade

Lige nu læser andre også

Tirsdag 21. oktober havde arkæologer fra Nordjyske Museer allerede fundet fem skeletter under Aalborgs gågade.

Tallet er dog steget siden da, idet Nordjyske Museer nu kan bekræfte, at man har fundet hele 30 skeletter. Noget, som Nordjyske Museer slet ikke havde regnet med.

"Det er vældig interessant. For det regnede jeg ikke med. Jeg regnede måske med en fordobling, men det her er jo en seksdobling," fortæller arkæolog fra Nordjyske Museer, Kenneth Nielsen, ifølge TV 2 Nyheder.

Siden da har de da også fundet årsagen til den overraskende mængde skeletter i den aalborgske muld.

Årsagen til den voldsomme mængde skeletter skal nemlig findes i, at arkæologerne har fundet en gammel afgrænsning af kirkegården, der er markeret med et dige.

På den ene side af diget har der været kirkegård i meget længere tid end på den anden side af diget.

Afgrænsningen har de faktisk kendt til siden 2012, men i alle disse år har de ikke været i stand til at tolke, hvad det var.

"Men netop fordi det slog mig, at der kom nye skeletter frem nedenunder hinanden, er det simpelthen en tidligere afgræsning af kirkegården," fortæller Kenneth Nielsen ifølge TV 2 Nyheder.

Og et helt særligt fund er også dukket op på det ene af skeletterne. For i kristne begravelser i 1700-tallets Danmark blev man ikke begravet med sine ejendele, men alligevel bærer det ene skelet en ring, der består af en kobberlegering.

Men fordi man ikke ved, hvem de 30 skeletter er, må det bero på ens forestilling, hvorfor skelettet har fået lov at beholde sin ring.

Anbefalet til dig