Bekræfter godt nyt til disse danskere: Efter 18 måneder sker det

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu sker det for første gang i 18 måneder.

Lige nu læser andre også

Har man været på udkig efter et hus efter coronapandemien ramte Danmark - ja, så har man sikkert bemærket, at priserne tog et ryk op.

I hele Danmark steg huspriserne og det er naturligvis dejligt hvis man skal sælge - men skal man derimod købe, er det naturligvis knap så dejligt.

Nu er der dog godt nyt, hvis man er på udkig efter en bolig - især hvis det er i Hovedstadsområdet.

Her er priserne på huse nemlig faldet for første gang i 18 måneder. Der har ikke været fald i priserne siden april 2020.

Dog er det ikke et rasende stort fald. Priserne på boliger i Region Hovedstaden er faldet med 0,2 procent i den seneste måned. Det viser tal fra Boligsiden ifølge Ritzau.

Regionen består af i alt 29 kommuner.

Nykredit har korrigeret tallene for sæsonudsving. Blandt andet tager man højde for, at der traditionelt bliver solgt færre boliger i de mørke måneder.

Så meget steg det på landsplan 

Mira Lie Nielsen er boligøkonim hos Nykredit og hun vurderer, at faldet blandt andet sker, fordi der har været et voldsomt tempo på boligmarkedet sidste år og i år. Desuden går vi en mørkere årstid i møde og her handles der oftest færre huse. 

"Men nu har vi gennem en periode set, at antallet af hushandler er faldende, og det betyder, at der er flere boliger til salg. Samtidig er priserne mange steder kommet op på et niveau, hvor færre kan være med. Det sætter sig i priserne," lyder det fra Mira Lie Nielsen. 

Desuden ser hun det, som et godt tegn, at priserne nu er faldet en smule. 

"Hovedstaden er et område, hvor der har været bekymringer for, at priserne er steget for hurtigt og dermed kunne blive afløst af bratte prisfald. De seneste måneders udvikling kan tyde på, at vi vil se noget, der minder om en blød landing, forklarer hun.

Under coronapandemien steg priserne på huse med 0,2 procent, mens priserne på lejligheder steg med 0,4 procent. 

 

 

 

 

 

Anbefalet til dig