Det var d.16 maj 2022, at danskerne fik nyheden om, at reality-ikonet var afgået ved døde i en alder af blot 43 år.
Der blev på daværende tidspunkt ikke meldt ud, hvad Sidney Lee døde af. Blot at politiet havde været til stede på realitystjernens adresse. Men nu er forklaringen på Sidney Lees død kommet.
En redegørelse fastslår nemlig, at realitystjernen døde af en lungebetændelse. Det skriver Ekstra Bladet.
Da der var to politibetjente i lejligheden, da Sidney Lee åndede ud for sidste gang, er sagen blevet undersøgt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Af Statsadvokatens afgørelse fremgår det, at Københavns politi blev kaldt til adressen i indre København klokken 17.17.
Efter 4 minutter efter tilkaldte betjentene en ambulance, men uden udrykning, hvilet tyder på, at alt generelt var stille og roligt.
Sidney Lee var gennem sin karriere deltager i en lang række underholdningsprogrammer og realityshows.
Faktisk var han med i så mange programmer, at han var indehaver af Danmarksrekorden for flest medvirkender i realityshows.
Blandt andet har han været med i programmerne 'Singleliv', '4-Stjerners Middag', 'Divaer i junglen', 'Fangerne på Fortet' og 'Dagens Mand'.