Bekymrende nyt til over 300.000 danskere: Det kan blive MEGET dyrt

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hundredetusindvis af danskerne skal tænke sig godt om, hvis de ikke vil hoste op med pengene

Lige nu læser andre også

Tal viser at i 2023 er der 302.000 danskere der modtager SU under deres uddannelsesforløb.

Det populære økonomiske tilbud fra Staten bliver nemlig taget imod med kyshånd fra danske studerende, der finder deres vej i livet og ud på arbejdsmarkedet.

Men for mange er SU’en ikke nok, og derfor kan et SU-lån være nødvendigt.

Og med en almen rente på omkring ét procent, som ofte bliver beskrevet som værende et ‘nærmest gratis lån’, ser mange det som en oplagt mulighed for at skabe mere økonomisk stabilitet midt i studieforløbet.’

Men der er skidt nyt til de studerende der har påtaget sig et SU-lån, skriver TV 2.

De nyeste tal viser nemlig, at renten på de populære lån er næsten firdoblet de sidste otte måneder - og det kommer til at blive dyrt på længere sigt.

Helt specifikt er der tale om en ny renteprocent på 3,85 procent, hvilket kommer til ramme især én målgruppe af danskere:

Birthe Larsen, der er ph.d. I økonomi og lektor på Copenhagen Business School, fortæller at hun især er bekymret for de unge, der bliver nyuddannet og skal kæmpe sig ind på arbejdsmarkedet.

– Det er bekymrende, for der er stor forskel på, at man som studerende forventer, at renten er på 1 procent, kontra de store rentebeløb, vi ser lige nu, fortæller Birthe Larsen til TV 2.

Opfordringen lyder derfor: overvejer du at påbegynde et SU-lån, skal du holde skarpt øje med renternes vækst og tilbagegang. 

Anbefalet til dig