Bekymrende tendens: Stjæler tid fra børnene

Af: Ida Hansson

|

24/02/2022

Nyheder
Foto: Nyheder24.dk
Det går den forkerte vej.

Lige nu læser andre også

Både ledere og pædagoger oplever, at der stik imod hensigten med den styrkede pædagogiske læreplan er kommet flere pædagogiske koncepter til, viser ny undersøgelse i en pressemeddelelse fra BUPL.

Stik imod hensigten med den styrkede pædagogiske læreplan oplever en stor del af både pædagogerne og de pædagogfaglige ledere ifølge en ny undersøgelse, at de i dag arbejder med flere og ikke færre pædagogiske koncepter.

Derfor er der i den grad brug for, at kommunerne rydder op i de utallige pædagogiske koncepter, som stjæler tid fra pædagogerne og dermed børnene i daginstitutionerne.

Sådan lyder budskabet fra BUPL-formand Elisa Rimpler.

”Daginstitutionerne har brug for et opgør med koncepter og politisk kontrol-iver, som forstyrrer det pædagogiske arbejde. Børnene får meget mere kvalitet ud af høj faglighed end af dyre amerikaniserede koncepter og tjeklister, derfor er det mest akutte problem i daginstitutionerne, at kun halvdelen af de ansatte er pædagoger. Det kan ingen pædagogiske koncepter kompensere for”, siger Elisa Rimpler.

39 procent af pædagogerne, som arbejder med koncepter, og 45 procent af de pædagogfaglige ledere svarer, at de i dag arbejder med flere pædagogiske koncepter sammenlignet med tiden før den styrkede pædagogiske læreplan, som blev indført 1. juli 2018. Omvendt oplever kun 4 procent af pædagogerne og 8 procent af de pædagogfaglige ledere, at de arbejder med færre pædagogiske koncepter i dag.

 

Anbefalet til dig