Tirsdag morgen tog en arbejdsgiver i Jylland kontakt til politiet.
Kollegerne kunne ikke få kontakt til en af virksomhedens medarbejdere. Det havde man forsøgt i et par dage. Dog uden held. Medarbejderen - en 27-årig mand - havde slet ikke givet lyd fra sig de sidste par dage.
Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Politiet kørte ud til bopælen for en 27-årig mand fra Roskilde, som det lykkedes politiet at få kontakt til.
Han blev underrettet om sin arbejdsgivers bekymring for ham, hvortil han forklarede, at han troede, at det var søndag.
Årsagen var, at han havde spillet så meget computer, siden han fik fri i fredags, at han havde taget fejl af ugedagene og derfor troede, at det var søndag og dermed en fridag.
Den 27-årige blev instrueret om straks at sætte sig i forbindelse med sin arbejdsgiver, så politiet foretog sig ikke yderligere.