Den 38-årige sanger, Benjamin Hav, er særdeles populær blandt danskerne, og har især en stor fanskare blandt de unge. Han har blandt andet stået på scenen til Smukfest og spillet for kongefamilien.
I starten af november skulle han have givet to koncerter, en i Holstebro og en i Herning, men på grund af et pludseligt dødsfald i familien blev han nødt til at aflyse dem.
"Benjamin Hav har for et par dage siden meget pludselig mistet et nærtstående familiemedlem, og Benjamin Hav & Familien er derfor nødt til at udskyde den kommende weekends koncerter i Holstebro og Herning," skrev Benjamin Havs management.
Over for DR sætter han nu ord på tabet af hans svoger Jacob.
"Han døde meget pludseligt, mens jeg var hos ham, og det har været meget svært for mig og min familie og hans døtre, hele familien har været knust og er det stadig," sagde han søndag aften i et interview med "21 SØNDAG" ifølge Billed-Bladet.
Det betyder, at de to koncerter bliver udskudt til næste måned.
De nye datoer for de aflyste koncerter
Fredag d. 8. dec. – Holstebro, Musikteatret
Lørdag d. 9. dec. – Herning Kongrescenter