Benzinpriserne i frit fald: Så mange penge sparer du om året

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der bliver langsomt billigere at leve igen.

Lige nu læser andre også

Gennem det seneste stykke tid er benzinpriserne faldet markant herhjemme, og i dag er prisen per liter på kun 13,19 kroner.

Det er glædeligt nyt for et hav af danske bilister, der nu kan fylde bilen uden at få en klump i halsen.

Flere faktorer har bidraget til den positive udvikling, og især faldende oliepriser og lavere renter har haft sit at sige.

Det er dog værd at nævne, at de faldende benzinpriser er en bredere tendens, som vi ikke kun oplever herhjemme. Frygten for recession i USA har også været medvirkende til, at oliepriserne er faldet globalt, hvilket danskere nu drager fordel af.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

For en typisk dansk familie kan det betyde besparelser på over 2.000 kroner årligt, skriver Børsen.

Flere parametre

Hvis vi kigger lidt udover de lave benzinpriser, så er lønningerne i Danmark også steget markant, mens prisstigningerne er sat på pause.

På samme tid har boligejere nydt godt af lavere renter, efter Den Europæiske Centralbank (ECB) og Danmarks Nationalbank satte renten ned.

I juli blev renten sat ned, og i går skete det igen, hvorfor danskerne for alvor kan begynde at ånde lettet op:

Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank, lægger heller ikke skjul på, at det går i den rigtige retning:

"Skal man blive i bilens verden: Danskernes privatøkonomi kører lidt længere på literen i øjeblikket," siger hun.

Selvom de faldende benzinpriser kan være en kærkommen nyhed for bilister, er der stadig mange, der overvejer at skifte til elbil for at spare endnu mere på de langsigtede omkostninger.

For dem, der overvejer et skift til elbiler, kan det være en god idé at undersøge, hvor meget der faktisk kan spares ved at vælge den mere miljøvenlige løsning.

Det kan du læse meget mere om i artiklen herunder.

Anbefalet til dig