Beslutning truffet: Landin stopper på landsholdet

Af: Amalie L.

|

03/06/2024

Nyheder
Foto: katatonia82 / Shutterstock.com
Landin har valgt at stoppe på landsholdet.

Lige nu læser andre også

Når Niklas Landin træder ind på banen til OL i Paris, bliver det med en særlig følelse i maven.

Det bliver nemlig sidste gang, vi ser den danske håndboldstjerne i den rød-hvide landsholdstrøje. Efter 16 år som en af verdens bedste målmænd har Landin besluttet at sige farvel til landsholdskarrieren.

Det skriver TV 2 Sport

I et eksklusivt interview med TV 2 Sport fortæller Landin om sin beslutning, der har været længe undervejs.

"Det er en beslutning, som har været længe undervejs, men jeg føler, at det er det rigtige tidspunkt nu. OL i Paris er det perfekte punktum. Der er ikke noget, jeg hellere vil end at slutte af med OL-guld," siger han.

Landin har i sin imponerende karriere spillet 273 landskampe for Danmark og har aldrig gået glip en slutrunde siden sin debut mod Østrig i 2008. 

Med en imponerende statistik på 10 finaler og 5 guldmedaljer er han uden tvivl en af de mest succesrige danske håndboldspillere nogensinde. 

To gange er han blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller, hvilket vidner om hans enestående evner på banen.

"Landsholdet har givet mig de største oplevelser inden for håndbold, og jeg er sindssygt stolt over, at jeg har spillet med de årgange, der har spyttet det ene kæmpetalent ud efter det andet," fortæller Landin. "Mest af alt er jeg stolt over, at vi har kunnet sammensætte det til et fantastisk landshold, som jeg også tror, at Danmark kommer til at have de næste mange år."

Selvom Landin siger farvel til landsholdet, fortsætter han sin håndboldkarriere på klubplan i Aalborg Håndbold. Januar måned, der ellers har været fyldt med slutrunder, vil nu blive dedikeret til andre aktiviteter.

Anbefalet til dig