Bevist: Dansk forsøg afslører nyt corona-symptom

20/04/2020

Christian Granhøj Skouboe

Patienten tabte visse af sanserne. Foto: Shutterstock
En dansk patient mistede sine sanser som følge af coronavirus, ifølge Videnskab.dk

Mest læste i dag

Hvis du pludseligt mister lugte eller smagssansen, så er der grund til at være opmærksom. 

Rygterne har nemlig længe svirret om, at dette kunne være et af symptomerne på, at man er blevet smittet med coronavirus. Disse er nu blevet testet igennem her til lands. 

Lægen, Alexander Wieck Fjældstad er manden bag testen. Han fortæller til mediet Videnskab.dk, at han og hans kolleger har testet lugte- og smagssansen hos en forsøgsperson i behørig afstand, hvor det er samleveren, der har ageret arme og hænder.

“Det var ikke helt nemt at udføre. I mere end to timer testede vi personen ved hjælp af internationalt anerkendte tests, der anses for at være så objektive, som muligt,” udtaler læge Alexander Wieck Fjældstad til Videnskab.dk.

Sådan foregik det

Lægen brugte såkaldte "sniffing strips" og "taste strips", som tester forsøgspersonernes følsomhed overfor lugte eller smage. Yderligere skal forsøgspersonen også identificere forskellige smage. Det kan bl.a være surt, sødt, salt eller bittert. Det burde være sædvanligvis være en smal sag, men vanskeliggøres åbenbart, hvis man er syg med corona. Det peger undersøgelsen i hvert fald på. 

Forsøget viste, at forsøgspersonens lugte- og smagssanser var under det normalt. Lægen fortæller, at det blev helt klart, da personen ikke kunne smage det søde i sukker. 

“Det tyder på, at det er hele spektret af dufte og smage, der er ramt. Ved hvidløg er det for eksempel mest lugtesansen, der er i spil, men hvis sukker ikke smager sødt, og hvis chili ikke brænder, så er det både smagsepitelet og nervereceptorer i mundhulen, der er sat ud af spil,” fortæller Wender Bredie, professor og leder af Future Consumer Lab på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Hvorvidt sansetabet er permanent og hvor udbredt det er blandt coronasmittede vides endnu ikke. Det skal, så vidt forståes, undersøges nærmere.


 

 

Anbefalet til dig