Billeder fra Bilka chokerer: Folk er ikke klar over hvor hårdt det er

09/02/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
De små erhvervsdrivende kæmper for at overleve, mens Bilka har kronede dage.

Mest læste i dag

Mens de små detailhandlen må holde lukket, strømmer danskerne til Bilka, hvor de shopper både bøger, tøj, legetøj og elektronik. 

Charlotte Benneskov er selvstændig og har sammen med sin mand virksomheden Fadølsforsyningen Nordsjælland - men Charlotte er også en aktiv stemme på de sociale medier, hvor hun skaber opmærksomhed omkring, hvor hårdt nedlukningen rammer virksomhedsejerne. Derfor er der også mange mindre virksomhedsejere der kontakter hende, med deres undren og deres historier. Det skriver B.T.

Søndag fik Chorlotte tilsendt et billede fra en butiksejer, der ejer en lille butik et et lokalt center. I samme center er der en Bilka, hvor butiksejeren kunne følge med i, at alle kunderne var stimlet sammen omkring gode tilbud på nonfood varer som bøger, tøj, elektronik med mere.

"Jeg tror ikke, folk er klar over, hvor hårdt det er for mange erhvervsdrivende. De forstår ikke, at der er nogen, som er der nu, hvor de ikke har råd til at købe mad," lyder det fra Charlotte, som modtog billedet. 

"Der er en konflikt i samfundet lige nu mellem de offentligt ansatte, dem, der kan arbejde hjemmefra med fuld løn, og så dem, der mærker krisens økonomiske konsekvenser på en helt anden måde," lyder det videre fra Charlotte Bennekov.

Det er ikke kun Charlotte, der er opmærksom på, at mange virksomhedsejere er sat under et enormt pres. Også hos SMVdanmark (organisation der kæmper for vedre vilkår for Danmarks små og mellemstore virksomheder, red.) står det helt klart, at de selvstændige efterhånden er tyndslidte, efter de mange ugers nedlukning af Danmark.

Ringer grædende

"Vi har folk, der ringer grædende. Der er ikke flere penge, og bankerne har lukket kassen i. Det betyder også, at vi har mange medlemmer, som er nødt til at optage privat gæld og udskyde betalinger og dermed gældsætter sig yderligere," fortæller politisk chef i SMVdanmark Mia Amalie Holstein.

Det er naturligvis ikke alle der er ramt, men mange er - og de er ramt hårdt. De hjælpepakker der er givet, løser nemlig langt fra problemet.

Har en frisør eksempelvis fem ansatte, så koster det stadig - på trods af hjælpepakker - 50.000 kroner om måneden, at udbetale løn, i virksomheden der på nuværende tidspunkt ingen indtægt har.

Derfor vækker billederne fra Bilka stor undren. Kritikken er ikke myntet på Bilka, som også blot følger reglerne - men på, at der efterlyses evidens for, at det er mere forsvarligt at shoppe sådan i et hypermarked som Bilka - men ikke i de små butikker, hvor det også kan kontrolleres hvor mange kunder der kommer ind ad gangen.

Derudover mener Charlotte Benneskov også, at det er problematisk, at folk vænner sig til at købe det hele samme sted. Hun er bekymret for, om det gør det endnu sværere for de små butikker at få kunderne tilbage. Hun mener at vi er havnet i en konkurrenceforvridende situation, som er blevet politisk skabt.

Mia Amalie Holstein er enig og forstår heller ikke, hvorfor hendes medlemmer ikke må sælge disse varer, når Bilka må.

Anbefalet til dig