Nyheder24.dk
Forside Nyheder Billigere end Bilka, Rema 1000, Netto og alle andre: Denne...

Billigere end Bilka, Rema 1000, Netto og alle andre: Denne kæde vinder stort pristjek

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Det er omtrent et år siden, at kæden sidst vandt en pristjek hos B.T.

Danskerne kan tage det helt roligt.

I stedet for at stresse over at skulle kigge samtlige tilbudsaviser igennem, kan de blot læne sig tilbage og læse resultatet af B.T.s seneste pristjek, som afslører, hvor man lige nu kan handle billigst.

Lidl har efter længere tids intens konkurrence og flere næsten-sejre sikret sig denne uges førsteplads i kampen om at være Danmarks billigste dagligvarekæde.

I pristjekket, hvor Lidl sætter alle andre til vægs, er ti store dagligvarekæder sat under lup, og der er blevet sammenlignet priser på 40 forskellige – og nøje udvalgte – varer.

Resultaterne viser, at Lidl har den laveste samlede pris på indkøbskurven (de 40 produkter, red.), som beløber sig til 642,70 kroner. Dette er markant billigere end konkurrenterne, og den dyreste kæde ligger hele 44 kroner over Lidls pris.

Selvom Lidls hvedemel måske ligger et par kroner over konkurrenternes, har kæden generelt formået at holde priserne nede på stort set alt andet, hvilket også afspejler sig i resultatet.

Det er værd at nævne, at Lidl ikke har vundet et pristjek hos B.T. siden marts sidste år. Dog har de været yderst tæt på.

Den næstbilligste kæde i ugens pristjek er Rema 1000, og her koster indkøbskurven kun 1,61 kroner mere end i Lidl.

Du kan se hele pristjekket ved at klikke her.

Priserne er fra den 3. april, så hvis du finder en vare, som har fået en ny pris, så er det højst sandsynligt forklaringen.

Ads by MGDK