Biltema bygger sit største varehus i Norden: Skal tiltrække tusindevis af danske kunder

Af: Lucas Andreas

|

15/08/2024

Nyheder
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Varehuset bliver på over 11.000 kvadratmeter.

Lige nu læser andre også

Biltema er blevet en særdeles velkendt butik herhjemme, hvor de svenske varehuse har vist sig som en værdig konkurrent til thansen, der har måttet opgive markedsandele til varehuskæden.

Og Biltema ligner nogen, der har tænkt sig at fortsætte med ekspansion.

Biltema har netop påbegyndt byggeriet af deres største varehus i Norden, som vil blive placeret i Bernstorp-området ved Malmø på den anden side af Øresund.

Det skriver ehandel.

Varehuset planlægges at åbne i tredje kvartal af 2025, og med sine 11.000 kvadratmeter forventes det nye varehus at tiltrække kunder fra både Sverige og Danmark.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Foto: Biltema

Marketingchef Johan Gerdevåg udtrykker stor tilfredshed med projektets fremgang og ser frem til at kunne byde kunderne velkommen i det nye varehus. "Vi er utrolig glade for endelig at sætte skovlen i jorden, og vi glæder os til at byde kunderne velkommen næste år," udtaler han.

Hård konkurrence med thansen

Thansen er for de fleste ikke noget nyt bekendtskab.

Men hvad mange måske ikke er klar over er, at kæden i øjeblikket er i gang med en udbredelse i Sverige med pendulfart.

Og det er med stor succes.

Kæden har netop aflagt regnskab i deres svenske afdeling, som åbnede sin første butik i 2022, men i dag allerede nærmer sig hele 30 butikker.

I Sverige er ambitionen at konkurrere med Biltema, som de allerede konkurrerer med i Danmark.

Biltema har i Sverige 61 varehuse, hvilket betyder, at danske thansen sigter højt.

Anbefalet til dig