Bjarne Riis vækker opsigt med overraskende Tour de France-melding

Nyheder
Foto: Wikimedia Commons
Bjarne Riis har en fidus til en dansk stjerne - og det er ikke Jonas Vingegaard.

Lige nu læser andre også

Selvom Jonas Vingegaard gik på tidlig juleferie i år, så forventes det alligevel, at han er én af topfavoritterne, når Tour de France 2025 bliver skudt i gang.

I går blev løbets rute offentliggjort, og nu sætter Bjarne Riis ord på, hvordan det ser ud for den danske superstjerne:

"Ser man det med Vingegaard og Pogacars perspektiv, må man sige, at en rute som denne her ligger godt til Vingegaard, men jeg synes faktisk, at næste år ligger endnu bedre til Tadej Pogacar," siger han ifølge B.T.

Tilbage i træning

Vingegaard har haft en lang sæson og blev i september far for anden gang, da han og hustruen, Trine, bød en lille dreng velkommen i familien.

Allerede før fødslen blev det meldt ud, at Vingegaard ikke skulle køre flere cykelløb i år, men det betyder ikke, at han vender tilbage i dårlig form.

Hans træner, Tim Heemskerk, har for nylig afsløret, at den ydmyge Glyngøre-dreng allerede er tilbage på cyklen og er begyndt sin træning.

På trods af, at Vingegaard er i fuld gang med at komme op på den helt store klinge, er der ingen tvivl om, at han skal finde noget ekstraordinært frem, hvis han skal slå Pogacar i 2025.

Mads Pedersen i gult?

Mens det ligner en svær opgave for Vingegaard at generobre tronen, så er der alligevel håb for de danske cykelfans.

Bjarne Riis overrasker nemlig ved at fremhæve Mads Pedersen som en mulig overraskelse og ser et potentiale for dansk dominans i starten af løbet.

"Med lidt sidevind hist og pist kan det godt blive godt. De første 10 dage skal han specifikt gå efter den gule trøje. Der er endda også en enkeltstart på femte etape, og det kan han også finde ud af. Giv ham en god pause efter klassikerne, og byg ham specifikt op til Touren, så kan det blive en virkelig interessant start for ham," lyder meldingen.

Anbefalet til dig