Black Life Matters-demonstrant smittet: Nu skal 15.000 testes

En demonstrant til BLM-demonstrationen i København har været smittet. Nu opfordres 15.000 til at blive testet. Foto: Shutterstock.

Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke (S) og konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri afholdt et doorstep-pressemøde i Sundheds- og Ældreministeriet.

En deltager til demonstrationen for Black Lives Matters er blevet bekræftet smittet.

Sundhedsministeriet har været i kontakt med den smittede person, oplyser direktøren for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri på pressemødet.

Opfordringen fra myndighederne er, at man som deltager i demonstrationen skal lade sig teste.

Magnus Heunicke sagde på pressemødet, at Danmark lige nu oplever tre forskellige udbrud. Udbruddet i Hjørring, udbruddet på et fly fra Pakistan og nu også udbruddet fra Black Lives Matter-demonstrationen. Ifølge ministeren kan det hurtigt gå galt, og der opfordres til, at vi i sommerperioden skal være ekstra opmærksomme og forsigtige.

Skal selv bestille test

Hvis man ikke har nogle symptomer og har været med i demonstrationen, så opfordres man alligevel til at bestille en test.

Har man symptomer, så skal man selvfølgelig straks gå i karantæne og bestille en coronatest.

Læs også

Mand indlagt med COVID-19: Fik millionregning af hospitalet