Blev afvist i DR-programmet 'Løvens Hule' - men nu er sagen en helt anden

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Løverne takkede nej, men det slog ikke Asbjørn Dencker og Ziggi Harttung ud af kurs.

Lige nu læser andre også

Løvens Hule var ikke klar til at investere i det dengang 25-årige startup-par bag Eace, Asbjørn Dencker og Ziggi Harttung, da de præsenterede dansk tyggegummi med vitaminer i.

Det var Orkla Care derimod, som i 2021 købte 30 pct. af virksomheden. Og nu køber virksomheden yderligere op, så ejerandelen stiger til 49 pct.

Det skriver Orkla.

Eace Gum gør det muligt at indtage næringsstoffer ved at tygge på et friskt stykke tyggegummi. Et koncept som den yngre forbruger i høj grad har taget til sig. Det er på rekordtid lykkes at hæve kendskabet til Eace fra stort set nul til 61 pct. hos de 15 til 29-årige[1]. Og antallet af butikker i primært Danmark, hvor produkterne er på hylderne, er steget fra 800 til 3.000 på to år.

Forbrugerne har en øget interesse for kosttilskud – både herhjemme, men også globalt. Særligt er der en stigende efterspørgsel efter andre måder at tage kosttilskud på – en trend som Eace’s produkter taler direkte ind i. Globalt er interessen for tyggegummi med nye funktioner stor blandt forbrugerne, forventeligt 10 mia. dollars i 2024[2].

Parterne bringer forskellige styrker med ind i ejerskabet

Både Orkla Care og makkerparret bag Eace taler om det perfekte match. Hos Orkla Care siger Tina Møller, marketing- og innovationsdirektør: ”Vi køber en større andel af Eace, fordi det ganske enkelt er en succes, der har potentiale til at vokse sig endnu større – i hele Norden. Vi tror på produktet som en ny type kosttilskud. Og så tror vi på stifterne, og måden de investerer sig selv i at brande virksomheden på. De har på rekordtid formået at skabe en imponerende høj kendskabsgrad på 61 pct. for relativt få midler og har skabt et stærkt community rundt om virksomheden”. 

Innovation skal drive væksten

Eace har siden det første produkt – Vitamin Gum – lanceret flere produkter som fx Energy Boost og White Smile. Resultatet af samarbejdet mellem Eace og Orkla-brandet Jordan er produktet White Smile, som er blevet et af virksomhedens bedst sælgende produkter. Endnu et helt nyt produkt er netop på vej på butikshylderne, og en nyhed mere kommer i 2024.

Næste del af vækstrejsen handler om at styrke salgsindsatsen, så der kommer flere Eace-produkter på hylderne i butikkerne - og med solidt rygstød fra Orkla Care – at få Eace-produkterne godt etableret på de nordiske markeder.

Asbjørn Dencker fra Eace Gum siger om perspektiverne i samarbejdet: ”Orkla har været i business i 350 år og har en kæmpe viden om dagligvarebranchen, kosttilskud og eksport, som er guld værd, når man som iværksættervirksomhed skal have endnu mere gang i vækstmotoren. Derfor betyder det rigtigt meget for os, at Orkla Care investerer yderligere i Eace Gum”.

Ambitionen for fremtiden er klar: positionen som frontløber skal bevares og forsvares gennem nye produkter, et stærkt salgsarbejde, nye markeder, og en fortsat dyrkning af en stærk og troværdig relation til de yngre forbrugere. 

Anbefalet til dig