Blev ikke vist på tv: Pludselig måtte Leslie trække sig fra 'X Factor'-scenen

Nyheder
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
"Jeg har været rigtig nervøs," fortæller hun.

Lige nu læser andre også

21-årige Leslie Nguyen har gennem sin deltagelse i 'X Factor' valgt at udfordre sig selv og skubbe til sine grænser.

Det blev tydeligt under årets første liveshow, hvor nerverne meldte sig før hendes optræden.

Op til showet følte Leslie sig afslappet, men som klokken nærmede sig 20.00, voksede spændingen.

"Det har helt klart været udfordrende. Jeg har været rigtig nervøs. Da jeg trådte ind på scenen, var der så meget larm, jeg kunne nærmest mærke larmen i maven. Jeg var så nervøs og kunne ikke finde ro," udtaler Leslie til SE og HØR.

For at få ro på nerverne fik Leslie mulighed for at trække sig backstage efter åbningsnummeret.

Her forsøgte hun at finde ro, kontrollere sin vejrtrækning og fokusere på sin kommende optræden.

Eget ansvar

For Leslie handler deltagelsen i 'X Factor' ikke kun om musikken, men også om at udfordre og tage ansvar for sig selv.

Hun er meget bevist om, at hun skubber til egne grænse, hvorfor hun også påpeger, at det er hendes eget ansvar at sige fra.

"Det er mere mig, der skal passe på mig selv ved at sige: "Det her, det har jeg ikke lyst til", eller "det her, det bliver for meget" - og på den måde kan de passe på mig. Så jeg føler, at ansvaret ligger hos mig," lød det fra den 'X Factor'-darlingen inden gårsdagens store show.

TV 2 har taget situationen alvorligt og sikret, at en psykolog med ekspertise i autisme er tilknyttet for at støtte Leslie undervejs.

Anbefalet til dig