Blev kaldt kong Frederiks 'reservefar': Per Thornit er gået bort

Nyheder
Foto: Liv Oeian / Shutterstock.com
Foto: Liv Oeian / Shutterstock.com
Hvil i fred.

Lige nu læser andre også

Per Thornit, som har arbejdet for det danske kongehus i 25 år, er død i en alder af 82 år.

Den tidligere hofchef, der fik den fornemme titel som Frederiks reservefar, gjorde sig umage med at opdrage prinserne med ærlighed og kærlighed.

Sådan skriver SE og HØR.

"Der er højt til loftet på mit kontor, og prinserne ville gerne have, at man sagde tingene lige ud. Derfor har jeg stort set haft de samme diskussioner med dem, som jeg har haft med mine egne. Aftalen er den, at jeg siger tingene ligeud. Ellers kan man ligeså godt hyre en klaphat. Det duer jo ikke," har han tidligere udtalt til B.T.

25 års tro tjeneste

Per Thornits karriere i kongehuset begyndte i 1985, og han sikrede sig hurtigt en særlig position som både rådgiver og støtte for de unge prinser.

I 1990 blev han udnævnt til sekretariatschef for Frederik og Joachim, og i 2004 blev han hofchef for kronprinsparret.

Det var blandt andet Per Thornit, der rådgav den dengang unge kronprins Frederik om, at han skulle finde en pige fra udlandet:

“Du skal ikke have en dansk pige! En dansk pige har dansk familie, og der sidder altid en eller anden onkel Aage på en trappesten ovre i Herning med ti bajere og fortæller om, hvor hyggeligt de har det i familien," lød rådet.

Havde flere opgaver

Udover at vejlede prinserne, spillede Per Thornit også en vigtig rolle i at hjælpe nye medlemmer af kongefamilien.

Efter 25 års tro tjeneste trak han sig tilbage i marts 2010, men hans nære forhold til kongehuset forblev intakt. Han var blandt andet til stede ved kronprins Christians 18-års fødselsdagsfest sidste år.

Her på redaktionen sender vi de varmeste tanker til familie og andre pårørende i den svære tid.

Anbefalet til dig