Nyheder24.dk
Forside Nyheder Blev solgt brugt for 8.000 kroner: Nu vender IKEA-klassiker tilbage...

Blev solgt brugt for 8.000 kroner: Nu vender IKEA-klassiker tilbage på hylderne

Blev solgt brugt for 8.000 kroner: Nu vender IKEA-klassiker tilbage på hylderne
Foto: Wongsakorn Napaeng / Shutterstock.com

Nu vender klassikeren tilbage.

Lige nu læser andre

IKEA har gennem sine 80 år på markedet ikke bare leveret praktiske og økonomisk overkommelige møbler, men også designs, der har vundet indpas i mange hjem verden over.

Mange af møbelgigantens ikoniske designs er i dag eftertragtede på secondhand-markedet og sælges til høje priser.

Det har netop set dagens lys, at en populær klassiker vender tilbage på hylderne, hvorfor kunder kan juble over, at de ikke kun kan få fat i den brugt og til overpris.

Sådan skriver Bolig Magasinet.

Læs også

Dansk designer

Danske Niels Gammelgaard har designet for IKEA i mere end 50 år, og det er et af hans ikoniske designs, der nu gør comeback.

Det drejer sig om reolsystemet GUIDE, som kom frem første gang i 1985. Reolen er blevet så eftertragtet, at den nu har fået en plads på Designmuseum Danmark.

Det har Niels Gammelgaard stadig svært ved at forstå:

“Da jeg begyndte at arbejde med IKEA, kunne danskerne ikke lide IKEA, og som arkitekt var jeg forhadt. Det var et dårligt firma, som man ikke skulle arbejde for, sagde folk. Så at IKEA nu har en plads i den permanente samling på museet er helt vildt,” har han udtalt.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Click here to display external content from All Scripts recommended by the editors. You can always enable and disable third-party content.

You agree to display external third-party content. It is possible, that personal data will be send to the provider of the content and other third-party services.

Solgt til 8.000 kroner

Da reolen blev lanceret kostede den 800 svenske kroner, men i dag bliver den solgt til priser helt op mod 8.000 kroner. Den nye udgave af reolen hedder Byakorre og sælges for cirka 970 danske kroner.

Den opdaterede version er lidt anderledes end originalen. Hylderne kan vendes, så de enten er farverige eller mere neutrale i hvide og grå nuancer.

Niels Gammelgaard har lavet små ændringer på reolens ramme, så den er nemmere at pakke og sende.

“Det betyder meget for både distribution og pris. Og vi er enige om, at Ingvar (Ikea-skifteren, red.) ville vende sig i sin grav af glæde, hvis han vidste, at det var lykkedes for os,” siger han.

Byakorre er en del af IKEAs sjette Nytillverkad-kollektion, hvor gamle designklassikere får nyt liv. Niels Gammelgaard har også to stole med i kollektionen.

Læs også

Ads by MGDK