Blev stoppet i Københavns Lufthavn på vej til Tyrkiet: Så gjorde tolderne et chokerende fund

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tolderne gjorde sig noget af et fund i kufferter, der var på vej fra Københavns Lufthavn til Tyrkiet.

Lige nu læser andre også

Hvad der skulle have været en rejse fra Danmark til Tyrkiet, endte med at blive noget kortere for syv personer, hvoraf mindst seks af dem er svenske statsborgere.

Torsdag morgen blev de nemlig anholdt i Københavns Lufthavn, efter at tolderne havde fundet intet mindre end 12,6 millioner kroner fordelt på forskellige valuta i deres kufferter.

Ifølge Ritzau kom dette frem i forbindelse med et grundlovsforhør fredag morgen i Dommervagten i København.

Angiveligt var det planen, at de skulle fragte pengene fra Danmark til Tyrkiet. Sådan lyder det fra anklagemyndigheden, der mener, at pengene stammer fra kriminalitet – enten direkte eller indirekte.

Dette har nu ført til, at alle syv personer er blevet anholdt. Ydermere oplyses det også, at de alle er blevet sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed.

Konkret er to 40-årige og en 42-årig blevet sigtet for, at de har forsøgt at fragte intet mindre end 6,2 millioner kroner fra Danmark til Tyrkiet via Københavns Lufthavn.

Hertil er en 34-årig mand og en 24-årig kvinde blevet sigtet for forsøg på at smugle 4,1 millioner kroner ud af landet. Slutteligt er en 46-årig kvinde og en 47-årig mand sigtet for at have forsøgt at tage 2,3 millioner kroner med sig til Tyrkiet.

Ekstra Bladet skriver, at alle syv personer, der er blevet sigtet i sagen, nægte sig skyldige. I forbindelse med grundlovsforhøret fredag morgen, blev de alle varetægtsfængslet i 24 dage.

Ifølge Ritzau fremgår det ikke af kendelsen, om der er nogen af dem, der har valgt at kære kendelsen om, at de skal varetægtsfængsles, til landsretten.

Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre. Det betyder, at der ikke er blevet frigivet nærmere information om, hvordan de syv sigtede personer har forklaret sig i retten.

Anbefalet til dig